© iStock

10 af de smukkeste gader i verden

Snoede træer, vinrækker på husvægge og en blå-malet gade - der findes mange underskønne gader i verden, og vi har her samlet 10 af de smukkeste.

1. Buenos Aires, Argentina

I Argentina finder du den multifarvede gade Caminito i byen La Boca, hvor husene er dekoreret i nuancer af grøn, blå, gul, rød og andre skønne farver.

Den farverige gade Caminito blev til, da immigranter fra Europa skulle huse sig. Immigranterne var oftest ansat som havnearbejdere, og her kunne de tage metalplader, male dem med malingrester, og bruge dem til at dekorere deres huse.

© iStock

2. San Francisco, Lombard Street

Gaden Lombard i San Francisco har en finurlig facon. Vejen er snoet fra top til bund, og blev i 1922 designet for at få bilerne til at køre langsommere ned af bakken. Mange turister valfarter til gaden for at se biler køre ned gennem den flotte og blomsterrige, snoede vej.

© iStock

3. Marokko, Chefchaouen

Denne gade i Marokko er utrolig smuk med sine mange forskellige nuancer af farven blå. Det er ligeledes dét, den er kendt for. Gaden blev malet blå, fordi de mange jøder, som var tilflyttere, troede på, at den blå farve ville minde folk om Guds storhed.

© iStock

4. Andalusien, Jerez de la Frontera

I Andalusien findes gaden Jerez de la Frontera, som er dækket til med vindrue blade fra vinrækker, der gror på husvæggene langs gaden. Romantisk, hyggelig og unik gade i byen, som også er kendt for sine udsøgte vine.

© iStock

5. Kina, Lijiang

Den meget gamle by Lijiang i China, har fine, små gader og kanaler, som gør byen utrolig hyggelig og ganske særlig. Hvis du vælger at gå ned af Qiyi Chongron Alley og Wuyi Wenzhi Alley, vil du få en oplevelse du sent vil glemme.

© iStock

6. Tyskland, Cherry Blossom Avenue, Bonn

Når træernes blomster springer ud, bliver gaden i Tyskland forvandlet til en smuk tunnel, som omkranses af lyserøde og florlette blomsterblade. Heraf kommer navnet Cherry Blossom Avenue.

© iStock

7. Irland, Bregagh Road, Ballymoney

Med træer, der omslynger hinanden som var de ét, og en snoet vej imellem, skabes illusionen af at du befinder dig i en tunnel. Dette smukke sted findes i Irland og har navnet 'Dark Hedges'. Dark Hedges er fortryllende og leder hurtigt tankerne hen på en eventyrfilm.

© iStock

8. Paris, Champs-Élysées

Denne gade i Paris, kunne hurtigt komme på listen over de gader, som er mest berømte. De fine træer i hver sin side, følger den lange gade. Champs-Élysées er et besøg værd.

© iStock

9. Amsterdam, Brouwersgracht

Amsterdam er en flot by med mange kanaler – men Brouwersgracht er nok den, som er mest billedskøn og fantastisk med husbåde og små broer.

© iStock

10. Águeda’s Umbrella Sky Project

I 2011 begyndte et projekt kaldet 'Umbrella Sky Project'. Projektet skulle give skygge til alle fodgængerne på gaden om sommeren. Derfor skabes der hver sommer en smuk himmel med farverige paraplyer. En anderledes gade, som vil give dig noget at huske tilbage på.