Ny udstilling: Her kan du prøve at sidde i en af Dronningens nye taffelstole
Vi skal mærke vores kulturhistorie og ikke bare høre om den - det er udgangspunktet for udstillingen ’Den gode historie.’
AfAmalie Leth
En udstilling der bygger bro
Allerød Bibliotek har indgået et samarbejde med den lokale virksomhed PP-Møbler samt Byforum Allerød om en ny særudstilling, der bygger bro mellem litteratur, dansk møbelkunst, bæredygtighed, lokalhistorie og kulturarv.
“Den gode historie” hedder særudstillingen, som blandt andet lader de besøgende på Allerød Bibliotek finde de gode historier mellem levende træer, lydinstallationer, håndværk i proces og stoleklassikere fra arkitekten Hans J. Wegner og PP Møbler. Her er der også mulighed for at sidde i en af Dronningens nye taffelstole, som er fremstillet af PP-Møbler.