Mustsee: ARKEN vælter sig i stjerner for aktuelle udstillinger

Du kan lige nu møde 2 verdenskunstnere på ARKEN.

Van Gogh
© Vincent van Gogh, Selvportræt, 1887. Coll. Kröller-Müller Museum, Otterlo

WillFol 002

© J.F. Willumsen, Himmelgåden, 1938. J.F. Willumsens Museum. Foto: Anders Sune Berg

Stjerneregn

Hos ARKEN Museum for Moderne Kunst kan man lige nu opleve to verdenskunstere i hver deres særudstilling. De to udstillinger har hver især høstet stor ros fra anmelderne.

Det drejer sig om særudstillingen VAN GOGH med 39 værker af den verdensberømte kunstner, samt udstillingen J.F. Willumsen – Farver & striber.

“Arkens udstilling med 28 malerier og 15 tegninger af van Gogh er utvivlsomt den vigtigste kunstudstilling i Danmark i år.,” skrev Jyllands Posten om Van Gogh-udstillingen, mens Børsen mente at: “Egentlig er hele udstillingen en sensation, for alle værker er mesterværker.” Alle giver de Van Gogh-udstillingen 6 stjerner.

Om Willumsen-udstillingen skriver Berlingske at den “folder sig ud som et festfyrværkeri", mens Kristeligt Dagblad konkluderer at udstillingen "plæderer vidende og muntert for, at han var verdens første popkunstner". Udstillingen får 5 stjerner af begge dagblade.

Der er altså god grund til at lægge turen forbi Ishøj og lade sig forføre af de to udstillinger.

Van Gogh-udstillingen løber til den 20. januar, mens J.F.Willumsen-udstillingen slutter den 13. januar.

Hos ARKEN kan du læse mere om de to særudstillinger.