Kom til eksklusivt læserarrangement med Louis Poulsen

Helt ekstraordinært har vi fået 10 billetter mere til vores læserarrangement med Louis Poulsen i morgen. Skal du med?

Hvordan bliver et designikon til? I vores fantastiske event hos Louis Poulsen i morgen d. 12. november vil designer Øivind Slaatto fortælle om sin nye lampe Patera. I Louis Poulsens smukke nyindrettede showroom i København inviterer vi til en helt særlig aften med to spændende foredrag – både om en af firmaets allernyeste lamper, Patera, og om klassikeren over dem alle: Koglen.

Alle deltagere får en helt særlig indsigt i historien bag lamperne, og designer Øivind Slaatto, som netop har designet Patera, fortæller om sine processer og sine visioner. Han er et mangefacetteret menneske, der bevæger sig i krydsfeltet mellem design, kunst og musik. Glæd dig til at se ham – men glæd dig også til at se en Kogle blive samlet – i løbet af aftenen vil en af de ansatte fra Louis Poulsens fabrik i Vejen nemlig producere et af de allerstørste ikoner, mens du kan stille spørgsmål og se showroomet.

Billetten koster 100 kr., og du tilmelder dig ved at skrive til louispoulsen@bobedre.dk. Billetterne ryger efter først-til-mølle-princippet, så skriv allerede nu, hvis du gerne vil opleve det. Vi serverer sandwich og vin/vand. Og samtidig trækker vi lod om en lampe i løbet af aftenen.

STED: Louis Poulsen, Gammel Strand 28, 1202 København K

HVORNÅR: Torsdag d. 12. november kl. 17.30-19.30

Program:

Kl. 17.30: Gæsterne ankommer

Kl. 17.45: Velkomst ved Louis Poulsen og BO BEDRE

Kl. 17.50: Foredrag af Lisbeth Mansfeldt

Kl. 18:20: Mad og drikke

Kl. 18.40: Foredrag af Øivind Slaatto

Kl. 19.00: Spørgsmål og rundvisning

Kl. 19.30: Tak for i aften