Evil Twin Brewing åbner ny bar på en af Brooklyns mest eksklusive adresser

Baren ligger i en fredet bygning med hele 8 meter til loftet.

Evil Twin Brewing
© Evil Twin Brewing

Et dansk mikrobryggeri

Bag det danskejet mikrobryggeri, Evil Twin Brewing, står Jeppe Jarnit-Bjersø og Maria Jarnit-Bjergsø, som også danner par privat.

Jeppe Jarnit-Bjergsø har i 11 år brygget under navnet Evil Twin Brewing, og har lige fra begyndelsen brygget som nomadebryggeri, hvilket betyder, at de har fået brygget deres øl på andre bryggeri rundt i verden. Men i 2019 åbnede de deres første fysiske bryggeri og bar i New York, i bydelen Ridgewood i Queens, New York.

Trods Coronakrisen har parret nu formået at udvide Evil Twin Brewing endnu mere.

Evil Twin Brewing
© Evil Twin Brewing

Et nyt kapitel begynder

Det er et nyt kapitel for parret, som de er meget stolte af. De er nemlig lykkedes med at åbne endnu en bar.

Den 2. juni slog de dørene op til deres nye bar, som ligger i en fredet bygning på 200 kvm. med 8 meter til loftet.

– Vi har forsøgt at ramme samme stemning fra vores drivshusbar i Ridgewood, og det var muligt her med højt til loftet og vinduer fra gulv til loft, siger Jeppe Jarnit-Bjergsoe.

Her vil der være 20 ølhaner, som dagligt udskiftes. Du vil blandt andet kunne få friske IPA'er og bryggeriets mest populære sure øl med frugt. Derudover vil du kunne bestille et skiftende udvalg af cocktails fra Danske Selma’s bar, som ligger i et baglokale bag Evil Twin Brewing.

Evil Twin Brewing
© Evil Twin Brewing

Perfekt lokation

Den nye bar kommer til at ligge på en af Brooklyns mest eksklusive adresser. Nemlig Main Street i Dumbo og har en smuk udsigt til Manhattan Bridge. Derudover ligger baren tæt på Brooklyn Bridge Park, hvor du kan se Manhattans ikoniske skyline.