7 seværdigheder, du kan opleve i Odense for få penge

Odense er en studieby med mange studerende, dog kan det være svært at opleve, hvad byen har at byde på for et lavt budget. Så derfor har vi samlet 7 seværdigheder, som du kan opleve for få penge eller helt gratis til dig, der er ung studerende i eventyrbyen.

Brandts

Er du interesseret i kunst og visuel kultur? Så er et besøg hos Brandts Museum oplagt for dig!

Museets værker rammer bredt i det kunstneriske univers, så der er noget at finde til enhver smag. De har mere end ti udstillinger om året, hvor fotografi og levende billeder spiller hovedrollen.

Hver torsdag er der fri entré fra kl. 17 -21, så der er ingen undskyldning for ikke at tage afsted.

Odense Teater

Elsker du også en aften i underholdningens tegn? Så tag et smut forbi Odense Teater, hvor du med garanti vil føle dig underholdt!

Og hvis du slet ikke kan få nok, kan du som studerende købe et Klub-U årskort, der giver dig fri adgang til teaterets forestillinger samt særlige arrangementer.

Storms Pakhus

Storms Pakhus finder du lækker street food, der dækker over mange nationaliteter. Så hvis du elsker at udfordre dine smagsløg, er det helt sikker et besøg værd!

Udover det lækre street food, kan du deltage i sjove og sociale events, såsom quiz, loppemarked og jazz koncert på Storms Pakhus - og disse events er endda helt gratis!

Odense Havnebad

Trænger du også tit til en dukkert? Odense Havnebad tiltrækker mange gæster året rundt og med god grund!

Det er ikke det typiske havnebad, hvor du svømmer rundt i havvand. Her får du en dukkert i et klorbassin, hvor temperaturen i vandet dog stadig er vejrbestemt. I vintermånederne er vandet delvist opvarmet, så når de kolde måneder er over os, kan du stadig nyde en dukkert i Odense Havnebad.

Efter en skøn tur i vandet, kan du få varmen inde i saunaen, hvor du har udsigt over havnen. Alt dette er helt gratis!

Kunstbygningen Filosoffen

Kunstbygningen Filosoffen ligger i hjertet af Odense. Her kan du opleve en bred vifte af kunst og design, da kulturhuset hver 14. dag udskifter deres udstilling.

Du kan også nyde en kop kaffe i den tilhørende café Nelle´s med udsigt ud over Odense Å og Munke Mose.

Det koster dig ikke en krone, så næste gang du går forbi, bør du tage et kig ind!

Grafikken

Er du vild med grafisk kunst? I så fald, skal du besøge galleriet Grafikken! Galleriet ligger i Fyns Grafiske Værksted, og hvert år præsenterer de 10-12 udstillinger af enten danske eller udenlandske kunstnere.

Du kan tage på Grafikken og bliv inspireret af deres smukke samling af grafisk kunst helt gratis!

Coffee Ten

Er du kaffedrikker og elsker to-go kaffe? Det kan nemt blive dyrt i længden!

Hos Coffee Ten kan man, som navnet tyder, få friskbrygget kaffe til blot 10 kr., som du kan nyde på farten eller i caféens hyggelige omgivelser.

Ikke nok med at kaffen er billig, den er også CO2-venlig. Konceptet bygger nemlig på bæredygtighed, så du kan altså nyde billig kvalitets kaffe med god samvittighed.

Vi guider dig her til 7 studievenlige steder i Aarhus og her finder du guiden til gode oplevelser i København til gode studiepriser.