Let julekage med marcipan og mascarponecreme

Årets julekage har lækre bunde med marcipan og bitter sukat, og er lagt sammen med en florlet mascarponecreme.

julekage mascarpone marcipan pomerans
© Anders Schønnemann

Julekage med marcipan, pomerans & mascarponecreme

Årets julekage er en kontrast til den klassiske julekage. Den er mindre tung, enkel og består af kagebunde med marcipan, pomerans og sukat, lagt sammen med en fløjlsblød mascarponecreme rørt med kardemomme.

10 personer

Det skal du bruge:

Kagebunde

  • 225 g smør
  • 225 g lyst rørsukker
  • 4 æg
  • 225 g marcipan
  • 75 g hvedemel
  • 50 g syltet pomerans
  • 50 g syltet sukat
  • 50 g hvid chokolade
  • reven skal af 1 ubehandlet appelsin

Mascarponecreme

  • 500 g mascarpone
  • 150 g flormelis
  • 1 tsk. kardemomme
  • reven skal af 1 ubehandlet citron

  • kagepynt for eksempel sølvstøv og sølvkugler

  • lidt finthakket syltet pomerans

Sådan gør du:

Kagebunde:

  1. Pisk smør og sukker blødt
  2. Rør æggene i et ad gangen
  3. Riv marcipanen groft
  4. Finhak pomerans, sukat, chokolade og appelsinskal
  5. Vend marcipan, hvedemel, pomerans, sukat og chokolade i dejen.
  6. Fordel dejen i 2 springforme a ca. 22 cm diameter og bag ved 175 ° i ca. 35 min., til bundene er gyldne
  7. Afkøl bundene helt

Mascarponecreme

  1. Rør mascarpone med sigtet flormelis, kardemomme og reven citronskal
  2. Cremen må ikke piskes, men skal kun lige røres sammen
  3. Smør 1/3 af cremen på den ene bund, og læg den anden over
  4. Smør resten af cremen på toppen og siderne af kagen
  5. Pynt kagen med sølvstøv, sølvkugler og finthakket syltet pomerans
  6. Opbevar kagen på køl