
5 elegante idéer fra H&M Homes julekampagne, du skal stjæle til din egen jul
Det svenske brand har netop sendt årets julekampagne ud og den er alt, hvad din indre Clark Griswold kunne drømme om.
AfDer er ikke sparet på noget
H&M Homes nye julekollektion lander i butikkerne 26. oktober og i den forbindelse har brandet skabt en julekampagne, der emmer af overflod.
Ikke højeste mode i disse tider, men der er noget vidunderligt dedikeret over svenskens take på jul anno 2023.
For den skriger netop ikke 2023. Billederne kunne lige så godt have været fra Kevin McCallisters decembertur til New York. Her er mættede røde toner, levende lys i stribevis, overdådige lysekroner og gran i bugnende mængder.
Er du mest til den elegante jul og knap så meget til resultaterne af en klippe-klistre seance med familiens yngste, så er der adskillige idéer at hente i H&M Homes opulente julemateriale.