Top 10: Verdens mest populære øer

TripAdvisor og tusindvis af rejsende har kåret de 10 mest populære øer i hele verden i 2015 - se listen og de fantastiske billeder her.

VERDENS MEST POPULÆRE ØER
© Popsugar.com

Forestil dig dette: Du sidder på en strand overfor klart blåt vand med fødderne gemt i varmt blødt sand. En iskold drik i den ene hånd, en god bog i den anden. Denne fantasi kan blive til virkelighed, hvis du rejser til en af de følgende øer!

Alverdens turister har været med til at kåre de rejsendes mest populære øer verden over i 2015 gennem verdens største rejsewebsted, TripAdvisor.

Scroll ned for at se listen og de fantastiske billeder af de 10 mest populære øer i hele verden i 2015!

1. PROVIDENCIALES, TURKS- OG CAICOSØERNE
© Popsugar.com

Providenciales har vundet Travellers’ Choice som den bedste ø i verden. Øen er den mest udviklede og befolkede af Turks- og Caicosøerne, og kan prale med en 11 kilometer lang strand kaldet Grace Bay Beach. Her er der mulighed for at spise og shoppe samt dykke, snorkle, sejle kajak og stå på paddleboard og kiteboard.

2. MAUI, HAWAII
© Popsugar.com

Øen Maui i Hawaii er en rejsedestination for ægte naturelskere. Udforsk de snoede vandrestier og smukke vandfald i nationalparken Haleakala. Slap af på de gyldne sandstrande, eller prøv kræfter med windsurfing, dykning eller snorkling ved øen, der har vundet Travellers’ Choice som den andenbedste ø i verden.

3. ROATAN, HONDURAS
© Popsugar.com

Roatan, der har vundet Travellers’ Choice som den tredjebedste ø i verden, er et paradis for dykkere og snorklere. Øen har nemlig det næststørste koralrev i verden og endeløse muligheder for vandsportsentusiaster.

4. SANTORINI, GRÆKENLAND
© Popsugar.com

På øen Santorini, der har vundet Travellers’ Choice som den fjerdebedste ø i verden, vil du opleve pastelfarvede huse, der er bygget ind i klipperne, et safirblåt hav, sorte sandstrande og strålende hvide bygninger med himmelblå kupler. Men det er også værd at opleve andre seværdigheder såsom øens arkæologiske museum, ture gennem de mange vingårde eller sejlture på det smukke hav omkring øen.

5. KO TAO, THAILAND
© Popsugar.com

Ko Tao er et jungleparadis, der ikke kun er kendt for dets fantastiske dykning og snorkling, men også for dets fremragende klatre- og vandremuligheder. Øen, der har vundet Travellers’ Choice i 2015 som den femtebedste ø i verden, er perfekt til folk, der er på udkig efter et mere afsides rejsemål med færre turister.

6. MADEIRA, PORTUGAL
© Popsugar.com

Madeira, som er dette års 6. mest populære Travellers’ Choice-ø i verden, er en portugisisk ø med smukke landskaber og en levende kultur. Øen har et væld af beskyttede reservater, som naturelskere kan udforske, åbne markeder for shopping, og endeløse muligheder for svømning og dykning.

7. BALI, INDONESIEN
© Popsugar.com

Bali er den 7. mest populære Travellers’ Choice-ø i verden, og er som taget ud af et postkort – et indonesisk paradis. Øen tilbyder hvide sandstrande, frodige skove, fantastisk dyreliv og kulturelle oplevelser såsom museer, templer og kunstgallerier.

8. MAURITIUS, AFRIKA
© Popsugar.com

Mauritius er det perfekte getaway med masser at lave. Øen, der har vundet Travellers’ Choice som den ottende ø i verden, er kendt for dens luksuriøse ferieområder, dykning, fiskeri, sejlsport og andre menneskeskabte attraktioner.

9. BORA BORA, FRANSK POLYNESIEN
© Popsugar.com

Turkisblå laguner, blødt hvidt sand og pragtfulde solnedgange skaber den romantiske stemning på øen, der i 2015 er den 9. mest populære i verden ifølge Travellers’ Choice. Fra afslapning og kolde drinks ved stranden til sejlture i kano, på kiteboad og paddleboard samt fodring af hajer og rokker - rejsende på øen har et væld af muligheder!

10. FERNANDO DE NORONHA, BRASILIEN
© Popsugar.com

Fernando de Noronha er en øgruppe bestående af 21 øer ud for brasilianske kyst. Øen er på UNESCO’s verdensarvliste, så antallet af besøgende er begrænset, men de få heldige belønnes med fantastiske strande og dejligt varmt vand, der er fyldt med delfiner og havskildpadder, hvilket gør Fernando de Noronha til en af verdens bedste dykkerdestinationer og den 10. mest populære Travellers’ Choice-ø i verden.