
Wegner hyldes med særudgave af Y-stolen
Carl Hansen & Søn præsenterer en limited edition af den klassiske Y-stol udført i elm. De signerede stole er dog kun til at få fat i på én bestemt dag.
AfDen legendariske Y-stol blev første gang præsenteret i 1950, og er i dag et populært møbel i mange hjem. Med det simple design og enkle deltaljer, kan Y-stolen anvendes i mange sammenhænge og i flere af hjemmets rum.
I anledning af Hans J. Wegners 103 års fødselsdag, tilbyder Carl Hansen & Søn den eftertragtede stol i oliebehandlet elm med sæde i naturflet.
Træet er fra de nordamerikanske skove, da den robuste træsort ikke længere har fodfæste i Danmark og Europa. Træet har en markant struktur med tydelige åretegninger og et levende farvespil, der gør særudgaven af Y-stolen unik.