At snooze eller ikke at snooze
Vi er flere, der har et had/kærlighedsforhold til vores snooze-knap. Mange morgener føles den som den eneste redning, når man er kommet for sent i seng eller skal alt for tidligt op: bare lige 10 minutter til.. og så 10 minutter til... og 10 til... Og med ét er der gået en halv time i let skyldigt selskab med snooze-knappen. Kan det være godt for noget?
Snooze som symptom
Fysiologen og lægen Elizabeth B. Klermannfra Harvard Medical School peger på en oplagt fordel ved snooze-knappen:
- "Snooze-knappen fortæller, at du ikke er omhyggelig med at få nok søvn".
Med andre ord er knappen et godt instrument til diagnosticering. Samtidig understreger Elizabeth B. Klermann dog de mange uheldige bivirkninger, som er forbundet med for lidt søvn: vægtproblemer, dårligt humør, ændringer i immunsystemet, problemer med indlæringen mm.
Stiller man skarpt på den fysiologiske indvirkning, som snoozingen kan have, så er videnskaben ret entydig i sin dom.
Kemien i at snooze
Der er mange snoozere iblandt os. En amerikansk undersøgelse identificerede for nylig 57 procent af befolkningen som såkaldte "snoozers". Der er ikke noget, der tyder på, at det tal er meget anderledes i Danmark.
Disse ca. 57 procent snoozere gør nok klogt i at overveje at ændre deres morgenadfærd. Videnskaben peger nemlig på flere fysiologiske og kemiske uheldige effekter ved at bryde ind i søvnmønstret med flere gange snoozing i løbet af morgenen.
Det tager generelt længere tid at føle sig helt vågen, hvis man snoozer meget. De mere primitive dele af hjernen, som krybdyrhjernen, vågner ganske vist op til dåd på stedet, hver gang vækkeuret ringer. Pandelappen, som er ansvarlig for blandt andet vores selvkontrol og beslutningskraft, tager derimod længere tid om at komme op i omdrejninger.
Søvnen er ifølge søvneksperten James E. Gangwisch fra Columbia University opdelt i søvncyklusser, der hver især tager ca. 45 minutter. Hvis vi trykker på snooze-knappen tre gange på en halv time, når vi ikke at fuldende søvncyklussen. Den sidste halv times søvn i snooze-knappens favntag er derfor tæt på at være en værdiløs søvnperiode.
Hvordan ændrer man sine snooze-vaner?
Undskyld, snoozere... Vi er desværre nødt til at konkludere, at det ikke er sundt at snooze. Så hvad kan man gøre, hvis man gerne vil denne dårlige vane til livs og alligevel sørge for at komme op i rette tid.
Stil vækkeuret i den anden ende af soveværelset, så du er nødt til at stå fysisk op, når vækkeuret ringer.
Stil uret den hele eller halve time frem, hvor du alligevel snooze-sover, og lær at stå op ved første ring.
Brug en vækkelampe. Hvis du gerne vil vågne langsomt, så findes der i dag vækkelamper, der vækker ved lys i stedet for med larm.
Lys er i det hele taget en sundere vækkemetode end lyd. Det er den, som vores gener er kodet til. Igennem næsten hele menneskehedens historie er vi nemlig gået i seng ved lysets forsvinden og stået op, når lyset er kommet tilbage igen. Den rytme kan genetableres med en vækkelampe. En sådan metode vil gøre snoozing overflødig og dermed forbedre kvaliteten af de forhenværende snoozeres søvn.
Se video fra businessinsider.com med kort indføring i problematikken fra søvnforsker James E. Gangwisch:
