
Eksperten: Sådan finder du den perfekte seng til dine behov
Skal du indrette soveværelse, er der især én vigtig beslutning, der skal tages: Hvilken seng skal du vælge? Du kan nemlig finde lige den seng, der passer til dine behov. Vi har spurgt Carpe Diem Bed’s butikschef om, hvordan man finder den perfekte seng.
AfElevation eller kontinental, boksmadras eller rammeseng, fast eller blød?
Det kan være uoverskueligt at finde den perfekte seng, hvis man ikke helt ved, hvad man går efter.
Ifølge Gabriele Holtermann, butikschef i Carpe Diem Beds og sengeekspert, er det essentielt, at man finder en seng, der kan sætte gang i blodcirkulationen.
– Vi er mange, der efter coronaisolationen er fortsat med at arbejde remote. Derfor sidder vi meget stille, og hvis vi går eller cykler en tur, gentager vi ofte de samme bevægelser igen og igen, fortæller Gabriele Holtermann.
Tænker du over det, vil du opdage, at du udsætter din krop for lidt af hvert dagen igennem. Mange af os har sko, der ikke er de bedste for kroppen. Vi bærer på tunge tasker, der sidder skævt på kroppen. Ofte står vi i skæve positioner, og når vi handler, bærer vi på tunge poser.
– Alt det, du laver på en dag, som ikke er så godt for din krop, skal korrigeres, når du går i seng. Det er her, musklerne skal slappe af. Hvis dine muskler i nakken ikke slapper af, og du bøjer nakken, mens du sover, mindsker du ilttilførslen til hjernen. Musklerne i nakken kaldes for ”tree of life”, fordi de er kroppens vigtigste muskler. Er de spændte, spænder hele kroppen. Har du en god seng, har du også en god blodcirkulation.
Gabriele Holtermann forklarer, at hvis du kan falde i søvn og drømme, betyder det, at alle dine muskler er glade. Vender og drejer du dig i søvne, er det musklerne, der fortæller dig, at de ikke er glade.
– Er din seng for hård, spænder din krop. Hvis ikke sengen former sig efter din krop, så former din krop sig efter sengen, og din rygsøjle kan blive skæv.