3 genveje til det eksklusive soveværelse

Et velindrettet soveværelse indbyder til ro og afslapning, og giver mulighed for at komme helt ned i gear. Vi guider til, hvordan du skaber de gode omgivelser for et velværerum.

Et soveværelse skal ses som et rum til velvære, hvor afslapning og ro er i fokus for at sætte rammerne for den gode søvn. Her får du et par genveje, der hurtigt kan give dit soveværelse en mere eksklusiv atmosfære, så det både ser smukt ud og giver dig den ro, du behøver i hverdagen.

© Georg Jensen Damask

Vælg en klassisk bordlampe til natbordet for et strømlinet look. Skab diskret blikfang med en varm farve, og understøt det med sengetøj i grå toner som AGER-sengetøjet i farven Quartz.

© Georg Jensen Damask

2. Prioriter sengetøj af høj kvalitet

Lækkert sengetøj kan være altafgørende for en behagelig søvn. Derfor kan din indretning føles langt mere eksklusiv og din søvn langt mere behagelig med sengetøj af høj kvalitet. Vælg et design med diskrete detaljer eller mønstre for et underspillet udtryk, som det nye AGER-sengetøj fra Georg Jensen Damask. AGER-sengetøjet er fremstillet af 100% egyptisk bomuld, der med sine lange fibre sikrer høj åndbarhed, og giver et blødere og mere slidstærkt garn. Samtidig har damaskvævet sengetøj i egyptisk bomuld typisk en længere levetid, så det tilmed bliver et mere bæredygtigt valg.

Hold dig til sengetøj i rolige nuancer, og kombiner det med en farvepalette, der skaber et gennemført udtryk og markerer årstiderne - for eksempel gråt sengetøj kombineret med flere forskellige pudestørrelser i lyse- eller mørkegrå nuancer for et eksklusivt hotel-look om vinteren. Om sommeren vil sengetøj i friske farver give et let look, der matcher de lysere tider.

AGER-sengetøjet fra Georg Jensen Damask giver dig med sin høje kvalitet lyst til at bruge mest mulig tid i soveværelset og i sengen. Her set i forårets store farve, Coral Rose.

© Georg Jensen Damask

3. Brug nips med omtanke

Nips og små pynteting kan give personlighed til din indretning og fremhæve din stil, men hold det simpelt i soveværelset. Her er det nemlig vigtigt, at den visuelle stimulans bliver holdt på et minimum, så dit sind kan få en pause fra indtryk, og på den måde blive klar til en god søvn.

Indret dig i stedet med få, større ting for at skabe et voluminøst og eksklusivt udtryk, uden rummet føles overfyldt. Undgå forstyrrende elementer i rummet ved at vælge ting, der har en brugbar funktion som for eksempel en smuk stol til nattøjet, en grøn plante for et sundt indeklima og et smukt, karakterfyldt spejl.