
10 smukke væglamper til soveværelset
Olivengrøn, runde former og et strejf af det industrielle. Vi har fundet 10 smukke væglamper, som vil passe perfekt til soveværelset.
AfMette Gottlieb Pedersen
Unik væglampe
Denne væglampe har et unikt og anderledes design. Messingfarven giver et enestående modspil til den sorte skærm, som gør lampen ekstra flot, hvis du ønsker en luksuriøs hotelstemning i soveværelset.
Væglampe. 845 kr. v/ Markslöjd.
Minimalistisk væglampe
Væglampen fra Normann Copenhagen er, med sit minimalistiske design, en dekorativ tilføjelse til soveværelset. Lampens sokkel er udført i flot asketræ og skærmens enkle udseende komplementerer den modernistiske stil særdeles godt.
Væglampe fra Normann Copenhagen, 699 kr. v/ Completliving
Væglampe med detaljer i messing
Elegant og stilfuld lampe, der med sine enkle detaljer af messing giver et spinkelt og feminint udtryk. Designet er klassisk og de bløde former er med til at give ro i rummet.
Væglampe fra Markslöjd, 380 kr. v/ Markslöjd
Industriel lampe
Med sin matte sorte farve og kantede form, har denne væglampe et smukt og industrielt look. Dens bevæglighed gør væglampen til en oplagt læselampe, da det er muligt at tilpasse lyset efter behov.
Sort væglampe, 799 kr. v/ Ilva
Moderne væglampe
Denne lampe fra House Doctor er enkel med et nutidigt og stringent design. Væglampen passer godt til dig, som ønsker en skulpturel lampe i soveværelset.
Væglampe fra House Doctor, 859 kr. v/ Designgaragen
Hængende væglampe
Her kan du selv vælge, hvilken lampe du ønsker at have hængende på lampearmen. Skal det være en rund pære eller tør du give dig i kast med en hængende lampeskærm? Mulighederne er mange med denne Wall Hanger.
Wall Hanger, 120 kr. v/ Markslöjd
Smuk olivengrøn væglampe
Denne lampe har en fantastisk olivengrøn farve, som skaber en rolig og dekorativ stemning i soveværelset. Væglampens design er udført i rene linjer og udtrykket emmer af hygge og eksklusivitet.
Væglampe fra CPH Lighting, 2.200 kr. v/ Rifraf
Moderne væglampe
Denne væglampe er perfekt som natlampe. Den har et klassisk og stilrent design, der vil give soveværelset lidt mere kant.
Væglampe fra Muuto, 1.095 kr. v/ Luxoliving
Funktionel væglampe
Lampen, som er designet af Cecilie Manz, er ikke kun utrolig smuk - den er sågar også utrolig funktionel. Skærmen har nemlig fået monteret et såkaldt flexrør, som gør det muligt at vippe skærmen fra side til side, og op og ned. Der er derfor mulighed for at tilpasse lyset efter netop dine ønsker.
Væglampe fra Lightyears, 1.995 kr. v/ Luxoliving
Mangler du et pænt sengebord til soveværelset? Læs eventuelt vores samling af sengebord her.
Rund mørkegrøn væglampe
En rund lampe fra Frandsen i den skønneste retro-stil. Væglampen sidder fast med magnet, og kan justeres så lyset spredes i ønsket retning. Ball lampen er derfor oplagt som læselampe ved sengen.
Ball væglampe fra Frandsen, 419 kr. v/ Lys-lamper