
Her er din næste sofa - og den er mørkeblå!
Mørkeblå er en favorit i alle afskygninger. Det dybsindige, selvsikre og luksuriøse udtryk er ikke til at spøge med. Vi guider dig sikkert hen imod en stilren sofa, som ikke er til at rokke ved.
AfVu Nguyen
Velour sofaen
En sofa på 100 kg i blå velour til Formel A af den danske møbeldesigner Sigurd Larsen. Smuk som nattens dronning og forførende som sirenerne fra den græske mytologi. Sofaen vil med første øjekast lokke dine venner på afveje med dens forføreriske design. Sofaen kombinerer to af tidens aktuelle trends: Blå og velour.
Vejledende pris: 21.995 kr.
Carlton fra BoConcept
Sofaen, du kan designe i uendelighed. Carlton sofaen fra BoConcept er designet af Anders Nørgaard. Den er modulær, hvor du kan frit vælge mellem forskellige siddemoduler, ben-konstellationer og stof- og lædertyper. Sofaen er i Colarado læder og giver et elegant og eksklusivt udtryk til stuemøblementet.
Vejledende pris: 44.914 kr.
Fly Sofa – SC2 fra Space Copenhagen til &Tradition
FLY er en serie af Space Copenhagen, der spiller på skandinaviske tangenter. Sofaen har velour polstring og stel i mørk olieret eg. De flytbare hynder gør, at du kan skræddersy din favorit siddeposition.
Vejledende pris: 29.995 kr.
EJ 485 BOW sofa af Anderssen & Voll for Erik Jørgensen
Den norske designerduo, Anderssen & Voll, har i fællesskab med Erik Jørgensens Møbelfabrik i Svendborg designet sofaen BOW. Den aflange 3 personers sofa har en koldskum polstring, fastbetrukket betræk og ben af rustfrit stål. Sofaen har atypiske, kurvet linjeføringer, ben på slankekur og komfortable former.
Vejledende pris: 29.925 kr.
Onkel sofa (3 personers) – Normann Copenhagen
Onkel sofaen fra Normann Copenhagen er designet af Simon Legald. En mørkeblå, polstret sofa med bløde kurver og imødekommende hynder. Nordiske referencer med tekstil fra Gabriel.
Vejledende pris: 24.999 kr.
##
Menu - Godot 01
Godot 01 er resultatet på et samarbejde mellem danske Menu og østeuropæiske Iskos-Berlin. Sofaen er dedikeret til de ventende venner, som ikke skal vente forgæves. En smuk tanke, for man kan i sandhed læne sig tilbage og vente på noget, som aldrig kommer.
Den indre dimension indbyder til at slå sig løs. Nok med albuerum og behagelighed. Indersiden er rund og blød, hvorimod ydersidens geometriske linjeflader er skåret i vertikale kanter. Et minimalistisk design uden unødvendige omsvøb.
Vejledende pris: 23.995 kr.
Haiku er ikke kun en digtform
Kunsten at fatte sig i korthed. Den japanske digtform, Haiku, stiller store krav til at kunne udtrykke sig kort og præcist. Den poetiske sofa er et stykke møbelkunst fortalt på ganske få linjer. Haiku-sofaen er allerede blevet modtaget med kyshånd og stor begejstring. Designet kommer fra GamFratesi, der er et dansk-italiensk brand, hvor selve sofaen bliver lanceret af Fredericia Furniture. GamFratesi kommer med et inkluderende og ekskluderende organisk design. Et stærkt design-statement.
Vejledende pris: 31.385 kr.