

Derfor skal din næste sofa være grå
En grå sofa er tidløs. Du vil derfor kunne beholde din sofa i mange år frem og stadig følge tidens trends ved at ændre puder og plaider. Vi har her udvalgt 6 skønne sofaer, du bør gå efter.
AfVu Nguyen
Med det underspillede for øje
Kile er en serie af sofaer, der dyrker det underspillede design. Et stringent design, der bliver brudt op af en glidende overgang mellem ryg og armlæn. Sofaens åbninger har akkurat det fornøden, åbne kropssprog, der skal til, før en sofa har en indbydende effekt.
Et samarbejde mellem Fredericia Furniture og Jasper Morrison. Sofaens ryggrad bliver holdt oppe af en ramme i massiv eg. Fastpolstret med koldskum og stof.
Den vejledende pris kan oplyses ved at kontakte den nærmeste forhandler.
Holistisk slankhed
I 1960 designer finske Ilmari Tapiovaara Kiki Sofaen. Finnen har virkelig fodret det sortlakerede stålrør med en stor dosis af slankepiller. Der er skåret helt ind til benet, når man måler benenes tykkelse. Ryg- og sædehynder er polyurethanskum polstret med tekstil.
Den skulpturelle sofa
1969 er designåret, hvor Erik Rasmussen designer denne skulpturelle modulsofa. Modulsofaen kommer fra Paustians egne rækker. Evnen til at skifte farve og modelsammensætning kan sammenlignes med kamelæonens omskiftelige karaktertræk.
Blød som smør
Sofaen giver et venligt og imødekommende førstehåndsindtryk. Blød stilen op med denne Bjørn Sofa fra Hay. Selv tilhængere af et hårdt siddeunderlag kan ikke fornægte sofaens blødhed.
Svendborgs Savannah
Savannah er et slutresultat på samarbejdet mellem Monica Förster og Erik Jørgensens Møbelfabrik i Svendborg. Tyk kernelæder holder styr på sofaens trækonstruktion samt håndværksmæssig snilde.
Den vejledende pris er vist for stof i prisgruppe 12: 43.310 kr.
Oslo er ikke kun en by, men også en designserie
En sammenpresset sofa med magre ben er, hvad Oslo sofaens formsprog prøver at fortælle os. Oslo-serien er et design af Andersen & Voll, og et møblement med stramt design, som ikke behøver den store mængde plads. Hele serien kommer kun i monokrome farver. Her i lys grå.