Daybed: 8 daybeds du også kan bruge som sofa

En daybed er et funktionelt møbel, der i stigende grad bliver en del af indretningen i de danske hjem. Se her 8 smukke daybeds, du også kan bruge som sofa.

Daybed: 8 daybeds du også kan bruge som sofa

I de seneste år har den stilfulde og elegante daybed set en stor opblomstring i popularitet. Flere og flere af os rykker en daybed ind i stuen eller på vores hjemmekontor, hvis vi får brug for en pause i løbet af dagen. Vi fundet 8 smukke eksemplarer, der udmærker sig ved også at kunne bruges som sofaer.

Playground daybed fra Eilersen

© Eilersen

Fleksibel og komfortabel daybed fra Eilersen

Denne Playground daybed er skabt til at tilfredsstille behovet for at kombinere daybed og sofa. Det særlige ved dette møbel, som er designet af Jens Juul Eilersen, er at du let kan flytte rundt på rygelementerne, så du hele tiden kan opleve nye sider af denne kombinations daybed og sofa. Rygelementerne vejer ovenikøbet nærmest ingenting, så både børn og voksne kan flytte rundt på dem, som de har lyst. Du kan få den både i blå og grå til ca. 26.000 kr., hos Eilersen.

Lepong daybed

© Lepong

Få inspiration til indretningen med denne smukke daybed i velour

Hvis du er på udkig efter en flot og moderne daybed, der er en dekoration i sig selv, så bør du kigge nærmere på denne elegante daybed fra Lepong. Det er et møbel som nemt kan fungere som sofa inde i din stue, men som du også kan ligge komfortabelt på og slappe af efter en lang dag. Denne daybed er udført i et flot design af mørkegrøn velour og koster 7.499 kr., hos Lepong.

Lawndale daybed fra cb2

© cb2

Bring et æstetisk og rustikt look ind i dit hjem med denne daybed i læder

Denne Lawndale daybed er født med et patineret look, hvor læderet allerede ved levering har et slidt og lækkert look, som kvalitetslæder får med tiden. Leonhard Pfeifer, der er designeren, kombinerer her en fornemmelse af en retro daybed med en nutidig og nytænke tilgang til det moderne hjem. Du kan med fordel anvende denne daybed som sofa, så dine gæster også kan nyde dette design. Leonhard Pfeifer har designet denne daybed for cb2 og den kan købes for 11.647 kr., hos cb2.

Hadley daybed fra Sofacompany

© Sofacompany

Tag et spring tilbage i tiden og oplev 70’erne på ny med denne daybed fra Sofakompagniet

Hos Sofakomagniet kan du opleve en smukt udformet sofa i enkelt design med bløde linjer og fine detaljer. Sofaen er designet minimalistisk og bringer associationer til 70’erne, dog med et nutidigt touch. I den ene ende er træstellet forlænget, hvilket kan fungere som bord, eller som siddeplads, da rygpuderne kan placeres på træstellet. Du kan derved selv bestemme, hvorvidt du vil bruge dette design som daybed eller sofa. Designeren er Cathrine Rudolph og du kan finde sofaen til 5.999 kr., hos Sofakompagniet

HK-Living daybed fra Living and co.

© Living and co.

Pift dit hjem op med denne unikke daybed fra livingandcompany

Leder du efter møblet eller designet, der giver dit hjem personlighed, og er du til farver der giver liv? Så er det denne smukke daybed i mønstret velour, der både spiller rollen som daybed og som sofa, du bør gå efter. Du får en daybed der helt sikkert sætter gang i samtalen mellem dig og dine gæster, samtidig med at du får et komfortabelt og smukt møbel til dit hjem. Du finder denne daybed til 11.490 kr., hos livingandcompany.

KK-daybed fra By KlipKlap

© By KlipKlap

Hvis du arbejder med rene linjer i dit hjem, så er det denne elegante daybed, du skal gå efter

Med denne KK Daybed fra By KlipKlap får du en smuk og funktionel daybed, der snildt kan fungere som sofa. Du har mulighed for at få en personlig daybed med hjem, da du selv kan vælge mellem forskellige typer af rammer og hynder. Derved får du en daybed som passer ind i din personlige stil. Designet er af Charlotte Høncke og du kan købe rammen til 12.000 kr. og hynderne 1.393 kr., hos Designdelikatessen.

Rem daybed fra Sofacompany

© Sofacompany

Genoplev fortiden med denne daybed fra Sofakomagniet

Rem daybed er en sofa i skandinavisk moderne design, som du med fordel også kan anvende som daybed. Du får et design med rene linjer og med et touch af fortiden, som giver dig mulighed for at indrette dit hjem med et særligt personlig præg. Denne daybed koster 7.999 kr., hos Sofakompagniet.

Få den perfekte hybrid af en sofa og daybed hos IKEA

Hos IKEA kan du finde den komfortable DELAKTIG sofa, som du også sagtens kan benytte som daybed. Armlænet kan placeres i den side der passer til din indretning. Denne daybed er oplagt at have stående i stuen eller på kontoret, da du med fordel kan nyde nogle afslappende timer her. IKEA forhandler denne daybed i forskellige farver og kombinationsmuligheder og kan fås i forskellige prisklasser. Den daybed vi har fundet her koster 3.849 kr., hos IKEA.

Vil du gerne vide mere om, hvorfor daybeds er noget du bør investere i?

Går du stadig med overvejelser om, hvorvidt du skal have en daybed i dit hjem? Så kan vi her give dig 8 gode grunde til, at du ikke kan undvære en daybed.

Relaterede Artikler