Den verdenskendte Noma-ejer, René Redzepi, bor på Christianshavn med sin kone, sine tre børn og sin svigermor. Huset emmer af skønne og rå naturmaterialer som jern og træ, samt forskellige antikviteter rundt om i hele hjemmet.
Det mørke, rustikke træ er karakteristisk for indretningen i René Redzepis køkken. Bænken skaber hygge i rummet. Denne lille bænk fra Ilva skaber også hygge med det varme, mørke træ. Det sorte jern på bænkens ben passer også fint ind i stilen med det industrielle udtryk, som jernet har.
Måler l: 100 x b: 38 x h: 40 cm og koster 2.699 kr., Ilva.
Uden meget besvær kan en elegant biopejs installeres i køkkenet. Pejsen behøver nemlig ingen skorsten. Denne pejs er lavet til at stå på gulvet og ligner derfor en ægte pejs. Skab hygge i køkkenet med levende ild.
Måler 110 x b: 95 x d: 40 cm, 7.499 kr., Biopejs.dk.
Køkkenets rustikke udtryk skabes gennem de rå materialer af træ og jern. De store krukker på køkkenbordet skaber også noget råt og er praktiske i forhold til madlavningen, da man har grydeskeen lige ved hånden.
For at få køkkenets rustikke look kan der også blot tilføjes enkelte produkter til at skabe samme udtryk. Dette flotte skærebræt fra Ferm Living har det rette rå look og asymmetriske, kantede flader. Brættet er af massiv eg med en mørk, røget finish.
Hos House Doctor kan du finde fine krukker til køkkenbordet. Krukkerne fås i flere skønne naturfarver og har et fint retro-look med små detaljer, der giver krukken et eksklusivt look. Lad grydeskeerne titte frem op over kanten og lad det pynte fremme på bordet.
Måler dia: 32 cm x h: 36 cm og koster 500 kr., House Doctor.
En bronze lampe kan varme rummet op. Den varme farve er med til at skabe et rustikt udtryk. Denne lampe fra Créton Maison har en flot og kantet form, der giver lampen et industrielt look.
Måler b: 34,5 x h: 21,5 cm og koster 649 kr., Sinnerup.
I familiens køkken gemmer man ikke den flotte service væk i skabe og skuffer, men lader den stå fremme. Et fint rullebord er velegnet til sagen. Her får servicen lov at stå i al sin pragt, og hjulene gør det transportabelt at flytte rundt. Det sorte jern og vintage-looket tilfører rummet noget industrielt.
Det mørke jern og træ er gennemgående for stilen i køkkenet. Det lille rullebord kan placeres de fleste steder i rummet og kan indeholde alverden af dine smarte køkkenting, der fint kan pynte i et hjørne fremfor på dit køkkenbord og derved skabe mere køkkenbordsplads til madlavning. Rullebordet er lavet i genbrugstræ, og de små inddelinger gør det nemmere at holde styr på sagerne.
De håndlavede stentøjs-tallerkener fra K.H. Würtz har et flot nordisk udtryk, der præsenterer maden flot, men også er en nydelse at se på i sig selv. 449 kr., K.H Würtz/H. Skjalm P.
Denne skønne vase fra House Doctor vil passe fint ind i indretningen. Dens interessante former og nistrede farve passer godt sammen med det rustikke, mørke træ, som indretningen gør præg af. Hav den stående på køkkenbordet eller rullebordet, med eller uden blomster i, da den er smuk, som den er i sig selv.