
Sæt fokus på detaljen med dørgreb i klassisk, dansk design
En enkel måde at opdatere boligen på er at udskifte dine dørgreb. Det giver et stilrent look, og skaber en rød tråd i boligstilen.
AfDet er ofte detaljen, der gør forskellen i stilfulde hjem. Dørgreb er et underspillet, men vigtigt element i boligens samlede udtryk, og kan skabe netop den røde tråd, der fuldender stilen.
Med d lines stilfulde dørgreb, der er designet af Arne Jacobsen, kan du skabe det helt rette udtryk.
Vælg dit dørgreb med omhu
Et dørgreb er ikke bare et dørgreb. Vælg et greb, der understøtter stilen i din bolig og som er i et tidløst, klassisk design.
Er din bolig i herskabelig stil med stuklofter og plankegulve, en murermestervilla fra 1920erne eller funkisbyggeri, er det værd at overveje, om det vil være dørgreb i messing eller i børstet stål, der vil passe bedst i stilen.
Det børstede, rustfrie stål er et stilrent valg, der fungerer godt i det moderne hjem med et diskret udtryk, der fuldender boligens udtryk. Med versionen i poleret messing får man et iøjnefaldende dørgreb, der emmer af kvalitet og kompromisløst design.