4. Den rette belysning
Den ideelle belysning kombinerer naturligt dagslys og kunstigt lys fra lamper. Skal du indrette et hjemmekontor, er det derfor vigtigt, at du ikke vælger det mørkeste rum i kælderen. Vælg derimod det rum med de største vinduer, så du kan følge med i dagens udvikling og fornemme både tid og vejr.
Kombineret med en belysning fra en fin bord- eller loftslampe, kan du gøre store underværker for arbejdsmiljøet og motivationen. Brug tid på at vælge den helt rigtige elpære - helst én der hverken er for skarp eller dæmpet, så du ikke bliver træt i øjnene.
5. Multifunktionel opbevaring
Et ryddet skrivebord, giver plads til alle de gode idéer og skaber ro i indretningen. Ryd derfor ud i dine endeløse stakke af papirer, organisér dine ting på reoler og skil dig af med det, du ikke længere bruger. Du kan med fordel også bruge en reol til at skabe zoner, hvis du eksempelvis ikke har plads til hjemmekontoret i et separat rum.
Er pladsen trang, kan et multifunktionelt møbel være den perfekte opbevaringsløsning til at gemme rodet væk. Det multifunktionelle Point Desk skrivebord fra Naver Collection har en masse gennemtænkte designdeltajer, som gør det til et praktisk, men samtidigt æstestisk skrivebord.
Skrivebordet gemmer både på to diskrete skuffer samt en indvendig klap, der kan anvendes som opslagstavle. Skuffen er oplagt til de skriveredskaber og nips, som man altid har brug for at have lige ved hånden. Den indvendige klap fungerer derimod som en magnetisk opslagstavle, der kan foldes op og ned og bruges til at ophænge noter med ting, man skal huske. Desuden er der i designet taget højde for det kabelrod, som ofte følger med en kontorplads. Der er nemlig lavet et diskret ledningshul under klappen, som man kan lukke i, når man er færdig med at arbejde, så man kan skjule opladere etc.