Guide: Sådan indretter du med planter og hængeplanter

Føler du dig grøn, når andre taler om den nye plantetrend? Vi giver gode råd til, hvordan botanisk indretning bliver en del af dit hjem.

Mode i planter

Planter er også en del af indretningen, og der findes også mode inden for indretning med planter. Find inspiration til planterne i dit eget hjem i vores store galleri.

Den hængende have

Mange planter kan bruges som hængeplanter. Især bregnen, der med sit lidt rå og vilde udtryk, er fin til ophæng. Hæng den op i krukker sammen med andre hængeplanter. ”Plant Hanger”, fra 279 kr., Ferm Living v/Designfund

Hjemmejungle
© Ferm Living

Skab urban jungle derhjemme ved at kombinere flere forskellige planter. Især kaktusser og sukkulenter er fine sammen. Leg med udtrykket med flere typer potter, brug eksempelvis en patineret potte sammen med en af porcelæn.

Det nyeste skud på stammen

Er du ikke til de traditionelle planter, så har Kaja Skytte kreeret en ny type: Planetplanten med inspiration fra den japanske plantekunst, Kokedama.

Den er både dekorativ alene eller i selskab med flere hængeplanter. Den enkelte messing stang giver et simpelt udtryk, 200 kr., Stilleben.

All-in på grønt

Der er mange måder at bo grønt på. String, der laver lækre reolsystemer, har netop lanceret en reol i lækker pistacie grøn. Farven vil med garanti give konstante forårsfornemmelser. Kombiner gerne med mørkere planter for et dybere look. Grøn ”Pocket” reol, 60 x 15 cm 995 kr., String.

Planter på tapetet

Vil du hellere have botanikken på væggen og ikke i potten, findes der mange fine tryk med planter.

Drøm dig væk i et romantisk og eventyrligt univers. Tapetser en væg i rummet for et unikt look. Tapetrulle 10 m, ”Bisou 30310031”, 519 kr., Tapetforum.

Læs også: Din have fås nu som tapet

Afskårne grene og blade

Hvis man ikke er til dyrkning af planter, kan man købe forskellige afklippede blade eller grene. Især eukalyptusgrene og fingerphiodendronblade er populære og dekorative. Find fine vaser og skab en udstilling. Vase, fra 63 kr., Åhléns

Tag træerne med indenfor

En anden trend er at dyrke små træer indendørs. Både oliven-, citrus- og figentræer er velegnet. Plant træet i en stor krukke of anbring det på en hylde for at indrette i højden. Hylde, Smoked Oak, 24 x 2 x 85 cm, 549 kr., Ferm Living v/Designfund

Læs også: Vil du flytte sammen med et træ?

Planten, der passer sig selv

Botanikken kan også komme i bogform. Lad smukke bøger ligge fremme på sofabordet. Perfekt til inspiration for både dig selv og dine gæster. Denne har et nostalgisk udtryk og en inspirerende historie. Fortællingen om Flora Danica, 499,95 kr., Arnold Busk.

Retro comeback

Plantestativerne, som mange husker fra mormors dagligstue, er tilbage i et mere moderne udtryk. Sæt planten i fokus og lad den være en central del af dekorationen i hjemmet. Køb stativerne i flere forskellige højder og brug fine potter til. ”Plant stand”, fra 196 kr., Ferm Living v/Designfund

Ryk rundt

Efterhånden som planterne flytter ind i hjemmet, finder vi nye placeringer til dem. Planter som fingerphilodendronen, der er en lidt større plante, er fin at placere andre steder end på gulvet.

Plant fingerphiodendronen i en unik potte og stil den på en stol eller et sidebord. ”Ethnic” Potte, fra 376., House Doctor.

Indretning med planter er en sjov og hurtig måde at give dit hjem personlighed på. Arne Jacobsens Svanen eller Ægget er smukke, men de er alle den samme.

En hængeplante eller en kaktus er derimod altid unik. Der findes ikke to af deres slags.