
Sådan laver du din egne papirblomster af crepepapir
Lav dine egne papirblomster af crepepapir. I denne guide lære du at lave naturtro blomster som hortensiaer, valmuer og meget mere. Du får, alt du skal bruge til at starte dit papirblomstprojekt fra vejledning i at vælge det rigtige crepepapir til de nødvendige redskaber og inspirerende tutorials forår, sommer og juletemaer.
Af — 25. september 2023Gode steder at købe italiensk crepepapir til papirblomster
Du kan købe en samling af 24 små ark tyk og lækker 180 g italiensk crepe papir, som er den bedste slags at bruge. Her får du mulighed for at teste forskelligt af, uden at skulle invistere i en masse større ark.
Men det er ikke her, du får mest crepepapir for pengene.
Går du all in, kan du vælge at bestille direkte fra Italien her, men vær opmærksom på, at der er et minimumsforbrug på 30 euro, før de sender - og forsendelse er 12 euro i sig selv, hvis du vælger 3 dages leveringstid fra afsendelsesdatoen.
Du kan alternativt købe papiret fra Cartotecnica Rossi via Etsy. Det er billigere, hvis du vil have en håndfuld farver og meget af dem. Forsendelsen kan du få gratis, men den er til gengæld en del længere end på deres eget site. Så der er noget godt og skidt ved begge muligheder.
Guides til at lave papirblomster
Der findes et hav af tutorials, der viser vejen, når du vil give dig i kast med at lave papirblomster.
Grundprincippet for de fleste er, at de har et centrum af crepepapir som klippes op i bånd med fine frynser, som vikles omkring en stængel af elefanttråd.
Herefter laves kronbladene og sættes på og til slut vikles grønt crepepapir omkring bunden af blomsterhovedet og ned omkring stilken.
Men der er selvfølgelig visse variationer. Se herunder blandt nogle af de bedste video-guides, hvordan du laver de fineste blomster i naturtro udtryk.