
Opdatér dit vaskerum
Skab hyggestemning med boligstylistens indretningstips – og gør kedelig vasketid til eftertragtet fritid.
AfLysende atmosfære
God belysning i et vaskerum kan være vigtigt, men når der 'bare' skal foldes tøj, så er dejligt med en dæmpet hyggebelysning frem for et skarpt spotlys, hvor du kan være i ét med dine egne tanker eller nyde en spændende podcast.
Skøn orden
Sørg for at have kasser, kurve og poser til farvesortering af vasketøjet, så det er gjort på forhånd. De må gerne have en tekstur og stoflighed, der højner fornemmelsen af luksus – og en kvalitet, der er lækker at omgive sig med.
Pæn patina
Find en gammel vaskebænk af træ på et lokalt loppemarked for at understrege den rigtige vaskeristemning. En brugt bænk har en smuk patina, der oser af hygge, og så er den selvfølgelig praktisk til at lægge tøj på.
Effektiv vaskemaskine
Prikken over i'et er en lækker vaskemaskine med auto-dosering, hvor indbyggede sensorer registrerer vasketøjets mængde, type og hvor snavset det er. Det giver mindre arbejde til dig, perfekte vaskeresultater og mindre sæbe- og vandforbrug.