Nu kan du købe en luksuriøs design-seng til din hund

Fortjener din hund kun det bedste? Der er netop kommet en eksklusiv hundeseng, som endda kan matche din egen seng i soveværelset!

Hunden er menneskets bedste ven, og selvfølgelig fortjener de at have det godt. Vil du forkæle din hund ekstra meget, kan du for eksempel kigge på, om den har de optimale betingelser, når det kommer til søvn.

Der er nemlig kommet en eksklusiv hundeseng, som kan skabe lækker komfort for din hund – og samtidig tilføre lækkert design til dit hjem. Det er det svenske sengebrand, Carpe Diem Beds, som står bag den luksuriøse Hunnebo-hundeseng, som du kan se billeder af her i artiklen.

En eksklusiv hundeseng med stræklomme

Det svenske brand Carpe Diem Beds, der normalt har et bredt udvalg af eksklusive senge og soveværelsesmøbler, udvides nu med en Hunnebo-hundeseng, der kan sørge for ultimativ forkælelse af din logrende ven.

Med Hunnebo-sengen får hunde i alle størrelser mulighed for at opleve følelsen af at sove i en rigtig seng med en stræklomme. En stræklomme er et madraslag, der uddyber sengens fjedring og samtidig giver en stabiliserende effekt. Resultatet er, at du får en udhvilet hund, som er frisk og klar til dagens eventyr.

Hundesengen kan fås i både small og large afhængigt af, hvor stor din hund er.

Derfor skal hunde have egen seng

Men hvorfor skal hunde overhovedet bruge en seng? Og særligt i så høj kvalitet? Det har Linda Schori, som er kreativ direktør hos Carpe Diem Beds, et svar på:

“Med Hunnebo-hundesengen går vi ind i en helt ny produktkategori, hvor vi udvider vores design og komfort til at omfatte menneskets bedste ven. I dag holder mange mennesker deres kæledyr i soveværelset og måske endda i sengen, men vi synes, det er vigtigt at give hunden sin egen seng. Det, der gør dette produkt unikt, er, at det indeholder et fjedersystem, der gør det ekstra behageligt.”

Måske du kender en hund, som fortjener en ultimativ dog treat, og som ville nyde en god nats søvn på en kvalitetsrig madras?

Carpe Diem Beds producerer bl.a. kontinentalsenge, rammemadrasser og sengetilbehør af høj kvalitet. Nu har de udviklet en seng, som hver nat trygt kan sende din hund i drømmeland.