Mere plads til en familie på fem

Først kom en tilbygning til og nu skal resten af boligen moderniseres.

Kære Lone,

I 2009 købte vi et parcelhus fra 70’erne på 111 m2. I 2011 lavede vi en tilbygning på 90 m2. Nu overvejer vi at restaurere den oprindelige del af huset og i den forbindelse ønsker vi en anden indretning end den vi har i dag. Den oprindelige del af huset skal indeholde de samme rum som nu, men de må gerne ændre proportioner:

  • Entré med god plads
  • Køkken med god plads
  • 2 teenageværelser (må gerne være lidt større)
  • 1 lille badeværelse
  • Kontor
  • Spiseplads eller stue - gerne åbent i forbindelse med køkkenet

Vi har vendt og drejet muligheden for at få en teenageafdeling, der kan være lidt afsides. De store vinduespartier vender med syd, og vi kan evt. ændre på placering og antal, men vi vil gerne have udgang til terrassen. Kan du hjælpe os med at finde en løsning, der giver god plads til en familie på 5?

Venlig hilsen Kjærulf Thomsen og Lene Bilde

Plantegningen, som den ser ud nu ...

Hej Lene,

Mit udgangspunkt er ikke så langt fra jeres. Teenageværelserne skal gøres større og derfor er de og badet rykket hen mod kontoret, men kun så langt som vinduerne tillader det. Kontoret bliver mindre, og derfor foreslår jeg, at I lader det være åbent ind mod alrummet. Det kan fint indrettes med et langt fællesbord på den ene side og en reol opad væggen mod det nye bad. Køkkenet er nu placeret i en vinkel mod haven og entré-indgangen, hvor vasken er ved vinduet så man har et godt kik derfra. Desuden er der en skabssektion opad værelsesvæggen og jeres spisebord er kommet hen til vinduespartiet og mere dagslyset fra haven. Måske I kunne sætte en glasdør i åbningen mod stuen, så brændeovnen stadig kan blive i alrummet?

Bedste hilsener Lone

Indretningsarkitektens forslag til plantegning ...