Skrivebordsstole - 24 stole til skrivebordet
Få inspiration og indsigt i alle typer af skrivebordsstole på markedet. Se, hvad de kan og hviket prisleje de ligger i.
Af
Det ligner noget fra en animeret film men Meeting Chair er tænkt til møder og undervisning i grupper. Bag designet står hollandske Nieuweheren alias Erik de Nijs og Tim Smit. Nieuweheren.com.

Eyes med drejefod designet af Johannes Foersom og Peter Hiort-Lorenzen. Fra 6455 kr., Erik Jørgensen.

Jubilæumsmodel af den klassiske KEVI-kontorstol Engelbrechts har doneret en særlig 50-års-jubilæumsmodel af Jørgen Rasmussens KEVI- kontorstol. Den er nr. 250 ud af 250 i den særlige serie med højglanspoleret stel og betrukket med sort kernelæder.

pp502 - Kontordrejestolen Kontordrejestolen blev designet af Hans J. Wegner i 1955 for Johannes Hansen Møbelsnedkeri A/S. PP Møbler genoptog produktionen i 1991. Wegner tegnede kun få typer af denne stol - mixet af træ og crom er også et sjældent syn i Wegners design.

En enkelt løsning kan tilfredsstille mange behov Kevi 2050 med randsyet sort kernelæder og satinpoleret aluminium stel med sorte hjul eller glidere. Mere eksklusivt bliver det ikke.

En enkelt løsning kan tilfredsstille mange behov KEVI er en klassiker baseret på en uopslidelig idé: Jo bedre du sidder, des mere får du fra hånden. Tegnet af en arkitekt og tilegnet hjemmekontoret, børneværelset eller arbejdspladsen, hvor en enkelt løsning skal tilfredsstille mange behov. Du får, hvad du ser sæde, ryg, stel, hjul og greb. En enkel og velafbalanceret opskrift på lige dele æstetik og bevægelsesfrihed. Og med den valgfrihed, man kan forvente af et komplet program.

En enkelt løsning kan tilfredsstille mange behov KEVI er en klassiker baseret på en uopslidelig idé: Jo bedre du sidder, des mere får du fra hånden. Tegnet af en arkitekt og tilegnet hjemmekontoret, børneværelset eller arbejdspladsen, hvor en enkelt løsning skal tilfredsstille mange behov. Du får, hvad du ser sæde, ryg, stel, hjul og greb. En enkel og velafbalanceret opskrift på lige dele æstetik og bevægelsesfrihed. Og med den valgfrihed, man kan forvente af et komplet program. Fås blandt andet i en lang række af flotte og friske farver, samt fire forskellige højder.

Ny kontorstol fra Håg Med et utal af indstillingsmuligheder er stolen Futu ikke bare en af markedets mest komfortable stole. Den er tilmed fremstillet af 97 procent genbrugelige materialer. 50 procent af de anvendte materialer er tilmed allerede gen- brug. Stolen er udvalgt som et af de møbler, der skal bruges i Bella Center i forbindelse med COP 15. Fra 4995 kr., Håg.
Se flere møbler på bobedre.dk/moebler

Drejebar stol med armlæn i poleret aluminium, fra Ray og Charles Eames serie Aluminium Group, h 83 x b 59 x d 43 cm, 19.205 kr., Paustian.
Se flere møbler på bobedre.dk/moebler

Denne elegante stol i læder har alle tænkelige muligheder for indstilling, som er nemme at benytte og derfor nogle, man faktisk bruger i hverdagen. 10.056 kr. for luksusudgaven, Kinnarps.

Kontorstole er tit udstyret med en masse avanceret teknik, der ofte gør dem meget dyre. På denne stol, Karsten, har man fjernet alle disse funktioner og blot gjort sædet højdejustérbart. Fås i flere farver.

Kontorstolen Taormina er så god at sidde i, at man faktisk også burde bruge den som spisebordsstol. Desværre betyder de solide hjul og det, at sædehøjden kan justeres via en gaspatron, at stolen bliver lidt dyr til det formål. Stoffet er aftageligt og findes i mange farver. Denne stol er tegnet af argentinskfødte designer Alfredo Häberli.

Prisvindende Mirra giver noget nær perfekt siddekomfort, og du kan indstille sæde-højde, ryglænets hældning og støttepunkter, armlænenes hældning og højde, m.m.

Alberto Meda designer moderne og tidløse møbler og kombinerer det med gode siddeegenskaber. Modellen, som også fås med armlæn, kan reguleres i højden. Fås i mange farver.

Monroe fra Kinnarps er lavet som en konferencestol og ikke en decideret arbejdsstol, men det er ualmindelig smukt proportioneret stol, og man sidder fantastisk godt i den.

Kontorstolenes Rolls-Royce må bestemt være Silver 362 S. Stellet til denne stol fås poleret, sandblæst eller hvidlakeret med læder eller stof.

Ønsker du en anderledes kontorstol så se nærmere på Spoon Chair. Det er en formstøbt stol i plast og fås i farverne orange, blå, grå, sort og hvid. Sædehøjden reguleres ved et lille greb integreret i sædeskallen.

Superlækkert design i formstøbt og "netforstærket" plast. Denne stol fås både med og uden hjul og i transparent og røgfarvet samt farverne rød, hvid og sort.

Læg mærke til at hjulkapslerne matcher siddeskallens farve på denne stol. En fin lille detalje, som gør kontorstolen Olivia fra italienske Arnesco til en lille perle. Stolen fås både med og uden armlæn. Højdeindstillingen foregår som altid ved hjælp af en gaspatron.

Arkitektfirmaet PLH har designet den futuristiske stol, S60, af aluminium, gummi og kompositmaterialer. Armlænene kan vippes tilbage.

Arne Jacobsen - Oxford stol Oxford-serien er fra 1965 og findes i to modeller, med lav eller høj ryg og med eller uden armlæn. Stolen lægger op til at man sidder korrekt, da ryggens høje stykke buger ind ved lænden. Stolen kan fås polstret, i træ eller i læder. Stellet er i aluminium.

Arne Jacobsen - Kontorstol Kontorstolen er udviklet ca. i år 1968, og er i plast.

Hans J. Wegner - Kontordrejestol Originaludgaver af kontordrejestolen fra 1955 har nået meget høje priser på auktion. Omkring årtusindskiftet gik et enkelt eksemplar for den svimlende pris af knap 200.000 svenske kroner.
Se flere møbler på bobedre.dk/moebler

Arne Jacobsen - Oxford stol Oxford-serien er fra 1965 og findes i to modeller, med lav eller høj ryg, med eller uden armlæn. Stolen lægger op til at man sidder korrekt, da ryggens høje stykke buger ind ved lænden. Denne stol kan fås polstret, i træ eller i læder. Stellet er i aluminium.