Sådan skal dit køkken se ud i 2019

Her er de 6 største køkkentrends anno 2019.

Køkkentrends i 2019

Skal du have nyt køkken i 2019? Vi har spurgt nogle af de største spillere i køkkenbranchen, hvilke tendenser de tror på i år.

Utraditionelle materialer

– 'Sustainability' og 'Upcycling' er virkelig ved at gøre sit indtog i køkkenbranchen. Vi ser flere og flere, der eksperimenterer med genanvendte og bæredygtige materialer. Derudover tror vi, at vi vil se flere, der eksperimenterer med mere uvante materialer. Køkkenindustrien har være præget af mere traditionelle, rolige flader som malede eg og diverse træsorter, men vi tror, vi vil se mere utraditionelle materialer som aluminium, plastik, gummi osv. de næstkommende år - og generelt mere ekspressive køkkener, som står mere ud, end at de bare skal "blænde" ind med resten af rummet.

Reform - de to grundlæggere Jeppe Christensen og Michael Andersen.

© Reform
© Reform

Flere farver i 2019

– Globale tendenser antyder stærkt, at vi er på vej imod flere farver og naturmaterialer i boligindretningen. Drømmen om det hvide køkken er afløst af drømmen om det stemningsfyldte køkken. Hygge er blevet et universelt fænomen. Design og indretning der udfordrer vores holdninger er fremtiden.

Svane Køkkenet - Rolf Birk, arkitekt MAA

LÆS OGSÅ: Her er farverne du skal indrette med i 2019

Svane Køkkenet køkkentrends 2019 skovgrøn
© Svane Køkkenet
Svane Køkkenet køkkentrends 2019 bladrød

Bæredygtighed

– Vi ser bæredygtighed og ansvarlighed spille en større og mere afgørende rolle i forbrugernes valg fremover, og KUNGSBACKA taler direkte ind i det. Fronterne er fremstillet af genanvendt træ og PET-genbrugsplast fra flasker. I 2018 modtog køkkenet en Red Dot Award for sit bæredygtige design. Vi tror på, at vi kommer til at se mange flere produkter som KUNGSBACKA og vi arbejder hele tiden på at skabe nye, innovative og bæredygtige løsninger, der taler til vores kunder.

IKEA Danmark - salgschef Markus Ekewald

LÆS OGSÅ: 8 bæredygtige alternativer til almindelige husholdningsredskaber

© IKEA
© IKEA

Ædle materialer

– Før finanskrisen fløj vi højt med shiny overflader. Nu kigger vi mere indad i mange aspekter af vores liv. Vi er mere følsomme og kan godt lide, at ting har en historie. Derfor bruger vi flere ædle og mere taktile materialer som træ, metaller og natursten. Her har Boffi noget helt unikt, fordi vi kan fortælle en historie om hvert enkelt materiales herkomst, og det tiltaler helt klart kunderne.

Boffi Danmark - Carsten Færgegaard, CEO og indretningsarkitekt

© Boffi
© Boffi

Det åbne rå køkken er en stor køkkentrend i 2019

– Med inspiration fra restauranter med de åbne køkkener har vi netop lanceret vores Newyork køkken med et mix af materialer, fokus på de sorte matte rammer og den flotte grebsløse Tendens lågemodel i koksgrå.

HTH - Palle Larsen, Marketingdirektør

LÆS OGSÅ: Råt køkken i bæredygtigt design

© HTH
© HTH

Grå er den nye standard - og mindre sokler gir mere plads

– Grå er det nye hvide og de hvide køkken- fronter vil i højere grad blive brugt på lige fod med sort og grå som en kontrastfarve til en anden farve eller lyst eller mørkt træ. Alle farver er ”supermatte” - højglans er på vej ud.
Rent funktionelt kan det nævnes, at køkkenskabene vokser i størrelse, ved at soklen bliver mindre - man kan sige, at skabene ”forlænges ned”. En sokkel er spildt plads og det er bedre at udnytte pladsen til skabsplads. Tidligere har det ikke været muligt, da opvaskemaskinerne skulle have en vis sokkelhøjde, men ny teknologi gør det nu muligt at lave virkeligt lave sokler og dermed få større skabe = mere opbevaringsplads.

Kvik - Claus Johnsen, Head of Category Management

Kvik Køkken trends 2019
© Kvik
Kvik køkken trends 2019
© Kvik