
Rigtig kaffe skal brygges langsomt
Stempelkande, vakuum-brygger eller filterkaffe – slow coffee er tilbage. Vi ser på mode-kaffen i et historisk perspektiv.
AfDet er ikke en nyhed, at danskere elsker kaffe. Sådan har det været i mange år, og en af grundene hedder Bodum – den danske designvirksomhed, som om nogen har præget vores måde at drikke kaffe. En af de allerførste af Bodums kaffebryggere var Mocca, en vakuum-brygger, som var meget avanceret, da den kom frem i begyndelsen af 1950’erne.
Vakuum-kaffe er mode
I dag er netop den slags kaffebryggere topmoderne, især i USA, hvor Slow Coffee er blevet den måde, man skal drikke sin kaffe, hvis man er med på noderne. I det hele taget har kaffe været genstand for mange modeluner, ikke mindst i de senere år.
Senere, i 1960’erne, var det filterkaffen, der var det eneste saliggørende, og i den forbindelse udviklede Bodum den første filtertragt, der ikke kunne glide ud over kanten. Alle, der har prøvet at balancere et filter på en termokande ved, at det er en risikabel affære, der kan ende med at man skolder sig.
Cafeer førte ny kaffe med sig
I 1980’erne kom café-kulturen til Danmark, og på den moderne skingrende glasklangscafeer kunne man jo ikke sidde og drikke almindelig filterkaffe. Ind på banen kom designeren Carsten Jørgensen, som i 1982 ny-designede stemplekanden og skabte en verdenssucces, som i mange år var den eneste måde at brygge kaffe på i Danmark.
De seneste årtier er det espresso og de dertil relaterede produkter som café latte, cortado osv., der har været det populære valg. I den periode har Bodum spillet lidt lav profil, for det kræver en anden slags maskiner og en helt anden kaffe-filosofi – fast coffee i stedet for slow coffee.
Men nu ser det ud til, at den langsomme kaffe er tilbage, hvilket har fået Bodum til at relancere tre klassiske kaffebryggere i nye klæder.
Vakuumbryggeren – en kaffe-nyhed fra fortiden
ePEBO er navnet på Bodums Vakuum kaffebrygger, som er en videreudvikling af Bodums allerførste kaffebrygger MOCCA, som blev lanceret af stifter Peter Bodum i de tidlige 50’ere. I USA kaldes denne vakuum brygningsmetode for ’Siphon’ og er lige nu den metode, som hitter allermest, fordi det vakuum, som skabes under brygningen, forsegler smagsstofferne, så man får den fulde udnyttelse af de gode kaffebønner. Til efteråret relanceres den allerførste kaffebrygger MOCCA. ePEBO, 8 kopper, 999,95 kr., MOCCA Vakuum/Siphon kaffebrygger + gas brænder, 999,95 kr.