Lækre forårsnyheder til køkkenet

Køkkengrejet kan altid opdateres! Og nu kan du gøre dit køkken forårsklar med disse lækre nyheder.

Sous Vide i ovnen

Professionelle kokke har i årevis vidst, at den optimale måde at tilberede kød på er ved hjælp af sous vide – altså vakuumeret og tilberedt ved en lav temperatur. Nu har Siemens præsenteret en ovn til hjemmebrug i Studiolineserien, der kombinerer en udtræksskuffe med vacumpakker med en dampovn, der kan holde temperaturen konstant på de ønskede grader, og dermed er perfekt til sous vide. Endnu ikke prissat, Siemens.

Til den personlige morgenmad

Designletters & Friends har lanceret en ny serveringsskål og et skære-/serveringsbræt i deres velkendte og populære design med bogstaver udformet af Arne Jacobsen. Skålen fås i tre størrelser, der rummer 4 l, 2,5 l og 1,5 l til hhv. 399 kr., 299 kr., og 169 kr. Skærebrættet fås med alle alfabetets bogstaver og koster 299 kr., Designletters & Friends.

Udvidelse af populært stel

Broste Copenhagen har i år valgt at udvide og relancere Copenhagen-stellet, der oprindelig blev præsenteret i 2012. Det enkle og stilrene stel er populært til både hverdag og fest. Copenhagen består nu af i alt 17 dele lige fra tallerkener til krus og kopper. Fra 39 kr. pr. del, Broste Copenhagen.

BLISS

Testellet Bliss fra Normann Copenhagen omfatter kopper, krus, mælkekande, sukkerskål og naturligvis tekande og fås i farverne grå og hvid. Bliss er fremstillet i porcelæn og koster fra 79 kr., Normann Copenhagen.

CECILIE MANZ TØRRER AF

Cecilie Manz har været en tur i køkkenet for at designe en ny kollektion af viskestykker for Georg Jensen Damask. Rain 1, 3 og 20 er fremstillet i hør og bomuld, og fås i farven Blue Stripe. 50 x 80 cm, 140 kr., Georg Jensen Damask.

3-Ply stegepande

3-Ply-stegepanderne fra Le Creuset er fremstillet af en kerne af aluminium omsluttet af rustfrit stål og er velegnede til stegning ved middel til hård varme. Tåler maskinopvask og fås med eller uden non stick-overflade. fra 1149 kr., Le Creuset.

Valgfrit dyr til gryden

Staub har lanceret seks forskellige knopper med dyremotiver, man kan montere på sine grydelåg. Dyreknopperne sætter et personligt præg på gryden, og er fremstillet i stål, så de kan gå i ovnen. 199,95 kr., Staub.

Relaterede Artikler