Køkkenfornyelse

Familien har forvandlet et lidt mørkt parcelhus fra 1967 til et moderne familiehus. Men køkkenet, som er det centrale rum, gav problemer, så de spurgte BO BEDRE til råds.

© Andreas Mikkel Hansen
Mette Bang og Lars Bach Jensen købte et parcelhus fra 1960’erne og har de seneste år sat det i stand til en lys og moderne familiebolig. Men køkkenet voldte problemer. Det eksisterende køkken var nedslidt, og derfor blev det nød- vendigt med en udskiftning. Samtidig ville de gerne have en løsning, så rummet blev mere familievenligt
Stilen i indretningen er stramt grafisk, men bliver blødet op med et levende tapet, et mix i materialer samt hyggelige små effekter i form af planter, kunst, nyt og gammelt. Planløsningen er bevaret, dog med et mere åbent og rent udtryk. Køkkenet er grebsfrit med en elegant tynd bordplade, så det mere ligner et møbel end et køkken.

Hvad fik jer til at skrive til BO BEDRE?
Vi havde en plan om at male loftet og tage overskabene ned, men vi trængte til inspiration og sendte derfor billeder ind til Mit Nye Rum for at få hjælp.

Hvilke drømme havde I, som I ville have hjælp til? Vi har tre børn, og det skulle gerne være et velfungerende samlingsrum for familien. Mere enkle linjer og mere lys var vigtigt, og så at køkkenet skulle være nemt at holde, og at det skulle være rart at lave mad og være sammen om det.

Hvordan tror I, at I vil bruge rummet fremover? Der er mere sammenhæng og fleksibilitet i det nye rum. Især det brede køkkenbord midt i rummet giver meget funktionalitet, men er også bare det sted, man hænger ud. Udsynet mod haven og spiserummet er dejligt, når man står og laver mad.

Hvilke ideer synes I bedst om?
Vi havde en idé til det brede køkkenbord med barstole, men fik hjælp til at finde løsningen med en smal kompaktlaminatbordplade. Gulvet, Momoleum Click, var en god løsning - flot og rigtig rart at gå på. Metropolitan-fliserne og up-down-lamperne er flotte og funktionelle løsninger, som vi ikke selv havde opdaget.

© Andreas Mikkel Hansen
Det sort-hvide grafiske univers blødes op med varme elementer af træ og et tapet med organiske mønstre. De små udstillinger med kunst, keramik, skulpturer og grønne planter er med til at skabe personlighed i indretningen.

© Andreas Mikkel Hansen
Der er bevidst arbejdet med lyset i rummet. Henover bordpladen med side by side-kobberpendler, og Down-up-lamperne på væggene, der spreder en lyskegle begge veje.
Priser og fakta Tvis køkken, Model Square m. affaldssystem fra Blanco, 48.102 kr., Tvis. Vandhane, Blanco Linus-S m. udtræk, 3183 kr., Johannes Fog. Bordplader, Kompaktlaminat i multicolour, m. vaske, model Intra Frame FR520 Underlimet, 30.876,56 kr., PFP Kjellerup. Køleskab, BioFresh Stål, 16.299 kr., Liebherr. Emhætte, Eico Firenze 80 N, 5495 kr., Eico. Kogeplade, Witt induktionskogeplade (WIF80-5 P6), 10.999 kr., Witt. Ovn, AEG (BP5304001B P4), 11.095 kr., AEG. Gulv, Marmoleum Click (Black hole/Moon), 429 kr., pr. m2, Garant. Gardiner, rullegardiner (stof 5132A - Clio hvid), ca. 729 kr. pr. stk, Faber. Spots, design af Mette Malmsteen. 353 kr. pr. stk., FOG. Lamper, Down og Up light, 1.495 kr. pr. stk., Light-Point. Kobber pendler, 399 kr. pr. stk, Ilva. Caravaggio Matt P2, design af Cecilie Manz, 1956 kr. pr. stk., Lightyears. Fliser, Metropolitan og Pento kant (sort), 199 kr. pr m2, Fired Earth. FDB-stole, model J67 af Ejvind A. Johansen, 1699 kr., FDB møbler. Barstole, sirka, grå eg, 4995 kr., Mater. Krukker, røgfarvet glas, Vigga Smoke, med korklåg, 3 str., fra 599 kr., Louise Roe. Granit-spækbræt, grønt, 549 kr., Louise Roe. Marmor-spækbræt, hvidt med læderstrop, 398 kr., Muubs. Marmor-krukker m. låg, hvide, flere str., fra 239 kr., Louise Roe. Træfad, firkantet, 699 kr., Louise Roe. Metal-bowle, Ruth, 499 kr., Louise Roe. Rund stage, Hilda/Holger, 149/199 kr., Louise Roe. Gammel trækasse, til krydderurter, 250 kr., Kronen. Stort rundt træbræt, 450 kr., Kronen. Plakat, Playtype, 250 kr., Stilleben. Krydderier, olier, krydderurter 745, kr., Magasin. Blomster og krydderurter, 650 kr., BoGrønt. Tapet, Fiona Light and Bright (350108), 360 kr. pr. rulle, Flügger. Hvid maling, Flutex 10, råhvid, 10 liter, 1604 kr., Flügger. Div. maleudstyr, 3509 kr., Flügger.

© Andreas Mikkel Hansen
Enden af køkkenbordet er forlænget, så den kommer til at fungere som en bardisk. Den gamle franske træplade er brugt til opslagstavle, og en trækasse med print til krydderurter. Det er med til at gøre køkkenet til et smukt madværksted.

© Andreas Mikkel Hansen
Caravaggio-pendlerne over spisebordet står flot mod den mørkt-tapetserede bagvæg og stolene fra FDB.