
Hvad er det smarte ved et »smart home«-køkken?
Google Voice Assistant, apps og kunstig intelligens løfter disse intuitive hårde hvidevarer til køkkenet op på et exceptionelt niveau. Og så ser de samtidig smukke og elegante ud.
AfTeknologi bliver en større og større del af vores hjem og vores hverdag. Og selvom der ganske vist kan være en bagside af medaljen, så kan elektroniske apparater også være med til at gøre livet en hel del nemmere, sjovere og mere komfortabelt. Derfor er det heller ikke underligt, at begrebet ”smart home” er blevet mere udbredt de seneste år. Smart home dækker over et fænomen, hvor hjemmets interiør og tilbehør via intelligent teknologi tilpasser sig og supplere dine rutiner, ønsker og behov. Det kan være med til at give dig mere tid og forhøje kvaliteten af en given genstands ønskede effekt.
Vi har taget et nærmere kig på nogle af produkterne fra Electrolux's nye Intuitiv-serie, hvis stilfulde ydre dækker over massevis af genialt teknologi. Hele seriens formål er at give dig den bedste køkkenoplevelse dag efter dag. Den gør madlavningen mere flydende og intuitiv, og du får mere tid til socialt samvær med venner, familie og andre kærkomne gæster.
Hjælp til at blive en bedre kok
Electrolux SteamPro-ovnen gør det nemmere for dig at fremtrylle de skønneste stege og det lækreste brød. Ovnen kan nemlig det hele til perfektion og guider dig igennem det hele - hvad end du laver dampet fisk eller eksperimenterer med sous vide. Brug displayet til at finde den kategori, du arbejder med, og Steamify-funktionen sørger for at sætte det optimale dampniveau for det bedste resultat. Kort fortalt gør SteamPro dig altså til en bedre kok, og aftensmaden bliver en tand lækrere.