Christian Bitz elsker gammeldags mad i sit nye køkken

Sundheds- og kosteksperten Christian Bitz har en stærk mening om den mad, han vil byde sig selv og sine nærmeste – og dermed også en klar holdning til de rammer, han vil tilberede den i.

© Anitta Behrendt

Køkkenrummet spiller en stor rolle for Christian Bitz og resten af hans familie. Det er her, de hygger og samles, hver dag og til fest – for her i huset bliver der lagt stor kærlighed i de gode måltider.

Og familien vil meget hellere have gæster hjemme, ofte, frem for at spise på restaurant.

– Fordi hjemmet har noget over sig, som gør, at man sænker paraderne. Og så får man mere ud af at lave maden selv, siger han.

Så det var med stor energi, at Christian Bitz involverede sig i indretningen af det nye køkken-alrum i familiens nye hjem i Charlottenlund.

Overtagelsen og ombygningen skulle gå hurtigt, så Christian og hans far fik travlt med at rive det gamle køkken og væggen ind til spisestuen ned.

© Anitta Behrendt

Christian Bitz er uddannet cand. scient. i human ernæring og er fuldt beskæftiget med sit arbejde som forskningsleder på Herlev Hospital, skriver bøger om ernæring og sundhed, holder foredrag i hele landet og er at finde ugentlig på TV2’s program Go’ Morgen Danmark som fast ernæringsekspert. Se mere på christianbitz.com

© Anitta Behrendt

Dybt personligt – og så alligevel ikke så radikalt, at familien bliver trætte af det inden for kort tid. Familiens køkkenalrum er ikke stort, men rummer alt det, der er behov for. En langside ved vinduet med håndvask og kogezone, en køkkenø til forberedelse, som man kan bruge hele vejen rundt.

© Anitta Behrendt

Alle skufferne er udstyret med inddelinger i træ, og de runde kop-greb er en fin detalje.

© Anitta Behrendt

Skabsvæggen med den integrerede ovn og køleskab fra Atag har også plads til masser af opbevaring. Den blev til ved at inddrage noget plads fra den bagvedliggende entré.

© Anitta Behrendt

Det sorte spisebord fra Hay er speciallavet på mål, så det passer til pladsen. Den hvide pendel er fra Design by Us, og det store maleri af Bjørn Agertved var Christian Bitz’s gave til sin kone, da de fik deres første datter. Spisebordsstolene omkring er af Eames.

© Anitta Behrendt

Køkken-alrummet ligger i forbindelse med familiens store stue, indrettet med en lys sofa fra Raun. Maleriet over er af Anne Aarsland.

© Anitta Behrendt

Japansk tepotte fra CasaShop.