Mindre spild af mad, større fokus på økologi og ingen PFAS i køkkengrejet er blot nogle af de tendenser, der i stigende grad vinder indpas vores køkkener og vores mindset.
Ansvarlighed i madlavning har aldrig været vigtigere for os, uanset om vi tilbereder måltider til gæster, vores familie eller bare til os selv.
Du kan sagtens træffe flere ansvarlige valg i køkkenet – også uden at gøre det besværligt. Her er 7 råd, der kan hjælpe dig med at tilberede maden på en mere ansvarlig måde.
1. Udnyt hele madvaren uden at smide ud
Smider du æbleskrog, rejeskaller og gulerodstoppe i komposten? Du kan få langt mere ud af din madvare, hvis blot du er lidt kreativ. På den måde minimerer du dit madspild og dit madbudget og får samtidig inspiration til nogle mere spændende retter. For eksempel kan du lave din egen æbleeddike ud af æbleskrog og almindelig lagereddike, bruge gamle brødrester til rasp eller hjemmelavet pasta og fryse hakket hvidløg ned i tern, som hurtigt kan smides i en gryderet uden ekstra arbejde. Husk også, at du kan koge fond på alt fra rejeskaller til grøntsagsskræller.
2. Lav en madplan
Det føles ofte uoverskueligt at lave en madplan. Men i virkeligheden bruger mange af os mere tid på at handle flere gange om ugen, end hvis vi blot skabte os et overblik over ugen og handlede ind på én gang. Laver du en madplan, kan du også vælge ingredienser, som kan bruges til flere retter. Ikke alene reducerer du madspild, men du skærer også ned på budgettet.
Samtidig undgår du at stå stresset i supermarkedet og købe varer, du allerede har, fordi du mangler et overblik. En anden bonus ved kun at handle stort ind én gang om ugen er, at du undgår impulskøb. De fleste af os kender den lille snacksult, der melder sig, når vi handler på vej hjem fra arbejde. Her ryger ofte en lille chokoladebar eller noget andet i kurven, som du ikke ville vælge, hvis du ikke var træt og sulten.
3. Vælg køkkengrej med omhu
Du kan faktisk godt tænke dit køkkenudstyr ind i din ambition for en mere ansvarlig madlavning. Gå efter brands, der går op i deres miljøpåvirkning, og vælg slidstærke produkter med lang levetid. Du kan sagtens finde produkter, der er fremstillet i genanvendte materialer, som ikke indeholder plastik eller PFAS.
Fiskars All Steel-serie af kogegrej er skabt af 90% genanvendt rustfrit stål med det mindst mulige CO2-aftryk ved brug af moderne produktionsmetoder. Du kan både få pander med og uden non-stick-belægning, som alle er 100% fri for PFAS. Da produkterne er ekstraordinært slidstærke og holdbare, kan du beholde dem i mange år. Find All Steel-produkterne her.
4. Spis planterigt og varieret
Vi ved efterhånden godt, at vi skal forsøge at minimere vores forbrug af kød ved at spise mere plantebaseret og varieret. En god måde at gøre det på er at inkludere andre proteinrige madvarer som bønner, linser og kikærter i vores kost. Bælgfrugter er fyldt med proteiner og fibre, som mætter godt og kan bruges i mange forskellige opskrifter. Andre alternativer til kød er plantefars og insekter.
5. Brug råvarer, der er i sæson
Der er flere fordele ved at spise råvarer, der er i sæson. Du får frugt og grønt, der er mere friskt og smagfuldt, der er større sandsynlighed for at finde danske produkter, og du sparer en hel del på prisen. På den måde reducerer du transporttiden og handler dermed også mere ansvarligt. Samtidig giver det mulighed for at tænke ud af boksen og spise mere varieret. Her kan du klikke dig ind på de forskellige måneder for at se, hvilke frugter, bær og grøntsager, der er i sæson, og her kan du finde ud af, hvilke fisk du bør spise lige nu.