
17 bæredygtige musthaves til køkkenet
Vi har samlet 17 køkkenfund, som får dig til at passe bedre på miljøet, uden at der bliver gået på kompromis med designet.
AfNaja Poulsen
Bæredygtighed - den altoverskyggende trend i 2019
Vi kan ikke komme udenom bæredygtighed, når vi kigger på 2019's dominerende trends indenfor boligindretning.
Det er så småt blevet et selvfølge, at vores produktion og forbrug sker med omtanke for miljøet. Og uden, at vi skal gå og pege fingre ad hinanden, er det værd at huske på:
En kan ikke gøre alt, men alle kan gøre lidt.
Start med at give dit køkken en bæredygtig makeover. Vi giver dig inspiration til 17 lækre fund til køkkenet, som får dig til at passe bedre på miljøet, uden at det går på kompromis med flot design.
LÆS OGSÅ: Derfor er bæredygtighed den altoverskyggende trend.
Ud over at den renser hænderne effektivt, så fjerner den også ubehagelige lugte fra fødevarer som eksempelvis hvidløg og skaldyr, der ellers plejer at være svære at fjerne. Og ikke nok med det, så er emballagen lavet af genanvendeligt plastik.
Anti smell handsoap - Natural, 500 ml, 210 kr., HUMDAKIN
Lad dig ikke skræmme af farver, og skab spil i køkkenet med viskestykker i en skøn lime-farve. De er vævet af 100% økologisk GOTS certificeret bomuld, hvilket er en garanti for, at produktionen er sket ansvarligt, bæredygtigt og så skånsomt for miljøet som muligt.
Diamond viskestykker, 150 kr., YAI YAI
Skal du ud og købe drikkeglas, så køb nogle der er lavet af genbrugsglas. Disse glas har en flot og subtil turkis farve. Da de er mundblæste er hvert glas unikt.
Recycled drinking glass, 45 kr., YUME
Erstat plastikfilm og stanniol med det naturlige alternativ fra Bee's Wrap. De kan bruges igen og igen, og så gør de madpakken lidt mere indbydende med deres flotte, farverige design.
Sandwich Wrap - Clover print, ca. 74 kr., Bee's Wrap
Imponer dine gæster med et flot opdækket bord. Drop papirservietterne og brug i stedet nogle lavet af stof. Det gør borddækningen mere elegant og festlig. Disse stofservietter er lavet af bomuld, der er OEKO-TEX® certificeret.
Mundserviet - Hvid, 29,95 kr., Bastian, kan købes hos Magasin
Brug en bæredygtig kaffekop i stedet for engangskopperne. Så undgår du unødvendigt papir- og plastikaffald. Spørger du pænt, vil caféerne sikkert godt brygge kaffen i din egen medbragte kop - det er jo godt for miljøet.
BAMBOO "to-go" krus - Sort, 49 kr., Nordal
Maria Berntsen har designet et serveringsbræt for Stelton med en indbygget skiferplade. Brættet er lavet af bæredygtigt olieret bambus. Perfekt, hvis menuen står på tapas. Fås i to størrelser.
TWIN serveringsbræt - Stor, 349,95 kr., Stelton
Drop de billige engangsflasker du køber i dagligvarebutikkerne og erstat dem med en Clima termoflaske fra 24 Bottles. De er både flotte at have med på farten og miljøvenlige. For hver solgte Clima flaske bliver der plantet et træ, og så er den 100% CO2-neutral. Hver gang du fylder flasken, sparer du miljøet for 160 g. CO2.
Clima Bottle - Black Marble, 500 ml, ca. 262 kr., 24 Bottles
Er dine grydelapper blevet slidte og triste at se på? Så er det vist tid til at få nogle nye. Ferm Living har lavet et sæt i blåt denim af 100% økologiske tekstiler, og så er foringen produceret af bæredygtigt, genanvendt polyester.
Denim Pot Holders, 249 kr., Ferm Living
Hvad med en smart madkasse der er produceret af Polypropylen, som er et bæredygtigt plastmateriale? Madkassen kan foldes ud og bruges som en tallerken. Derudover tåler den både mikrobølgeovn, opvaskemaskine og fryser.
No.01 - Hvid med Petroleum bånd, 149 kr., Uhmm Box, forhandles hos BoxdeLux
Der er ikke noget mere tilfredsstillende end at se sine frø, man har plantet, spire og vokse sig til spiselige krydderurter og grøntsager. Copenhagen Seeds har med deres produkter fokus på at sikre den spiselige biodiversitet i fremtiden. Derudover sparer du miljøet for unødvendig transport og plastikemballage.
Red Giant, 45 kr., Copenhagen Seeds
Drop engangskaffefiltrene når kaffen skal brygges. Disse er lavet af GOTS certificeret bomuld og kan anvendes igen og igen. Kaffefiltret skal blot skylles og hænges til tørre inden næste brug.
Genanvendeligt kaffefilter, 149 kr., Coffee Sock, forhandles hos Økofamilien
Tip: Lav en scrub af kaffegrumset eller hæld det i kompostspanden.
Madspild er både dårligt for vores økonomi og for miljøet. Michael Folman Jensen, der er kok, har skrevet en kogebog, som forvandler, hvad vi normalt opfatter som affald til nemme lækre retter. Der er ingen grund til at smide kartoffelskrællerne ud, når de kan laves til sprøde chips.
Skræl er ikke skrald, 199,95 kr., Muusmann Forlag
Få en gennemført minibar derhjemme ved at erstatte de billige plastiksugerør med stilrene sugerør fra Nuance, der er lavet af rustfrit stål. Så undgår du at indtage mikroplast og samtidig sparer miljøet for plastaffald.
Sugerør, 129 kr. for 4 stk., Nuance
Drop opvaskebørsten lavet af plastik, og vask i stedet for op med skuresvampe lavet af økologisk kokosnødfibre og genanvendt rustfri stålsnøre.
Plastikfri skurebørster, 45 kr. for 2 stk., EcoCoconut, kan købes hos Gågrøn.
Lad dit barn spise af tallerkener lavet af bambusfibre. Det er et mere bæredygtigt alternativ til melamin. Med det flotte terrazzo mønster, får selv voksne lyst til at spise af den...
Bamboo Plate - Terrazzo - Rose, 49 kr., Ferm Living
Et smuk sæt salatbestik lavet af FSC-certificeret teaktræ. Mærkningen er en garanti for, at træet er fældet under ansvarlig skovdrift og er miljøvenligt. Salatbestikket pynter fint på middagsbordet med deres messingdetalje for enden.
Edga Salad Servers, 295 kr., Skagerak