Artiklen er skrevet i samarbejde med Danske BoligArkitekter, der er en non-profit ordning.
Fine emhætte-løsninger
Et godt sug er vigtigt i køkkenet, så madosen ikke breder sig og luften holdes ren og frisk. Men ligeså rare emhætter er at have, ligeså grimme og klodsede ser de ofte ud i køkkenet. Det kan dog sagtens løses på en flot måde. Lad dig inspirere af 10 flotte emhætter her.
Lang og gylden
En dyr men god måde at få en flot emhætte, der passer perfekt ind i dit køkken, er at få specialfremstillet en selv. I denne ældre palævilla har arkitektparret Uffe Topsøe-Jensen og Kira Snowman fra tegnestuen Monomal speciallavet en tre meter lang emhætte i messing, så den på mål flugter med køkkenelementerne.
Messingen får emhætten til at passe ind i den ældre og herskabelige stil, mens den stramme minimalistiske form gør den moderne.
Se mere fra køkkenet hos Danske BoligArkitekter her.
Langt rør uden hemmeligheder
Skal din emhætte som her placeres ud mod vinduet, er det svært at gemme den i et køkkenskab.
Omvendt må den helst heller ikke fylde for meget, så den spærrer for alt dagslyset. Her kan en rund model som her i 60'er-huset ombygget af arkitekt Allan Lorenzen være smart, idet den ikke virker hel så voldsom som en firkantet, ligesom de afrundede hjørner fylder mindre. Den hvide farve betyder desuden, at mere dagslys slipper ind.
Se mere fra køkkenet hos Danske BoligArkitekter her.
Minimalistisk skulptur
Lad din emhætte bidrage til æstetikken i dit køkken ved at lave den til en smuk skulptur. Det har arkitekt Allan Lorenzen gjort i dette hus, da det skulle ombygges. Emhætten har han sat ind i en specialdesignet hvid kasse på flere meter, der har de samme lodrette linjer, der hersker i resten af hjemmet.
Se mere fra køkkenet hos Danske BoligArkitekter her.