Se, hvor flot de roder! 10 geniers arbejdsrum

Vi kender og elsker dem for deres design, kunstværker og forfatterskaber. Her et inspirerende kig ind i verdensberømte arbejdsrum, som viser en overflod af skaberevner.

Ray Eames - det kvindelige designikon

Hun var den feminine del af historiens absolut største designpar. Charles og Ray Eames bragte et hav af ikoniske møbler og arkitektoniske bedrifter til verden. Især kender vi Eames-stolene, som mange danskere har valgt til spisebordet.

Se flere kreative værksteder her

Nigella Lawsons hule

Hun er dronningen af kogebøger og har for længst slået sig fast som en tv/forfatter-personlighed, der har bragt det sanselige ind i madlavningen.
Blandt andet var den engelske madskribent den første, som introducerede chokoladebarer i kager.
På hendes kontor er der sandelig også højt til loftet!

Picasso havde brug for plads ...

Pablo Picassos atelier i Cannes viser, hvor meget den store billedkunstner fyldte, både helt konkret i sit studie, men også som menneske.
De pragtfulde rum med stuk og smukke parketgulve er kunst i sig selv. Hvem ville ikke gerne bo der?

Se flere fantastiske atelierer her

Yves Saint Laurens sirlige skønhed

Den franske modeskaber var forrygende kreativ - og samtidig et sirligt ordensmenneske. Det ser man i hans arbejdsrum her, hvor koncentrationen og kærligheden til design nærmest stråler ud af alle detaljer.

Se flere berømtheders arbejdsrum her

Willem de Koonings vidunderlige lys

Willem de Kooning var en hollandsk/amerikansk maler, som var del af den famøse New York School. Den såkaldte abstrakte ekspressionisme - eller action painting - var gruppens foretrukne udtryksmiddel.
Der er dog en blid og lys stemning i de Koonings gamle atelier her.

Få mere inspiration her

Mark Twains røde temperament

Mark Twain huserede i USA i slutningen af 1800-tallet med sin geniale, humoristiske pen og samfundsrevsel.
Han er især kendt for 'The adventures of Huckleberry Finn' fra 1885, der kaldes den store amerikanske roman.
Hans kontor er bevaret og vidner om en stor levemand.

Se flere fotos her

Paul Cezannes drøm

Billedkunstneren Paul Cezanne døde i 1906, og inden da nåede franskmanden at slå sig fast som en af århundredets aller største og mest nyskabende malere.
Hans atelier i Aix-en-Provence er et højloftet og poetisk sted - et værksted, vi andre kun kan drømme om.

Læs mere om Cezanne her

E.B. Whites skrabede skønhed

E.B White var en amerikansk forfatter, som foretrak at arbejde i meget minimalistiske omgivelser.
Han døde i 1985 og er bl.a. kendt som forfatteren til børnebogen Stuart Little.
Fotoet er fundet i en bog om kvindelige fotografer.

Virginia Wolfs hus i haven
© Tne Guardian

Forfatteren Virginia Wolf og hendes mand Leonard købte et hus i Sussex efter Første Verdenskrig, og her fik hun indrettet et havehus til sine skrivestunder.
Det engelske landsted bærer stadig præg af den melankoli, som Virginia Wolf blev så kendt for.

Læs mere om Wolfs hus

Alexander Calders skønne rod

Alexander Calder var en amerikansk skulptør, som bl.a. skabte 'mobilen', det bevægelige kunstværk.
Han dejligt rodede kontor her afslører et sandt overskud af ideer og indfald.

Få mere inspiration her