Julie puster nyt liv i gamle klassikere: Hun beder dig overveje disse 3 ting, før du får dit møbel ompolstret

Ny ÆRA på Griffenfeldsgade

Julie Zaken hører til den nyeste generation af møbelpolstrere. Hun tror på fagets værdi, ikke bare fordi det er bedre for verdens ressourcer at reparere, hvad der repareres kan, men også fordi håndværket er med til at bevare små stykker designhistorie.

Området omkring Folkets Park på Nørrebro er fyldt med lokalkolorit: Om morgenen bliver der drukket kaffe på diverse trappesten, overnattende fra Kirkens Korshærs herberg defilerer langsomt rundt, og senere er det børnefamilier, der indtager legepladsen, inden dagen går på hæld, og de lokale barer og spisesteder så småt fyldes op. I løbet af dagen stopper mange op foran vinduerne ved nummer 28: Indenfor står møbelpolstrer Julie Zaken på sit værksted, Københavns Møbelpolstring, og istandsætter gamle såvel som nye møbler. Når man træder ind i ÆRA, som lokalet, der huser værkstedet-kombineret-med-butik hedder, er det første, man ser, to Nanna Ditzel ND83-stole i henholdsvis orange og koboltblåt Hallingdal-tekstil fra Kvadrat.

– De er lige blevet færdige til en kunde, som jeg har lavet flere ting for, og som ikke er bange for farver, hvilket gør opgaven endnu sjoveret. Det er sådan en smuk stol. Mine bedsteforældre havde dem også – de stod ved siden af klaveret, og man måtte ikke vippe på dem, griner Julie.

Siden hun var barn, har Julie haft en passion for møbler og købte flittigt på loppemarkeder til sit værelse. Hun er sådan en, der altid har arbejdet med hænderne, og inden hun i 2019 blev færdigudlært med sølvmedalje som møbelpolstrer, var hun på skoleskibet Georg Stage, arbejdede hos en sejlmager, købte og istandsatte et gammelt kolonihavehus og tog en professionsbachelor i tekstilformidling.

– Jeg fandt ud af, at jeg ikke skulle lave tøj – det er alt for småt, og jeg har brug for at arbejde med grovere materialer og større armbevægelser, fortæller Julie, men understreger, at hun er glad for, at hun færdiggjorde uddannelsen, der gav indsigt i både tekstiler og formgivning, som er en stor del af hendes håndværk i dag.

Møbelpolstrerbranchen er en niche, men ikke desto mindre et vigtigt erhverv, især i disse tider, hvor det mere end nogensinde før er essentielt, at vi passer på vores ting i stedet for at købe nye. Og der er både økonomisk og emotionel værdi at hente i at genetablere allerede eksisterende og gamle møbler. Man bevarer et stykke designarv og dets historie, hvad enten det er nedarvet igennem generationer eller fundet på et loppemarked.

Det er et transparent stykke arbejde, Julie laver: Foruden at man fysisk kan se, hvordan hun personligt fikser hvert eneste møbel, bliver alle materialer nøje afmålt, og der er minimalt spild, hvilket er godt for ressourcer og pengepung. Man reetablerer nemlig også møblets økonomiske værdi, giver det en endnu længere levetid og bruger ikke penge på at købe nyt.

– De gamle møbler er oftest lavet af træ, der er vokset langsomt, og derfor er kvaliteten bedre. Dertil kommer, at det er indtænkt i deres design, at de skal kunne repareres: De møbler, jeg får flest ind af, er fra 1950’erne og 1960’erne, og hvis træstellet er gået fra hinanden kan det limes, og jeg kan skifte både polstring og tekstil på dem. Mange møbeldesign, der bliver produceret i dag, er ikke konstrueret til at blive repareret eller lavet til overhovedet at kunne skilles ad, forklarer Julie og fortsætter:

– Det kan være svært for folk at gennemskue, hvad de får ud af at ompolstre et møbel. Jeg har ønsket at skabe et rum for den pæne og færdige del, men også et sted, hvor man kan se, at der bliver arbejdet. Ligesom møblerne i vores hjem er omgivet af andre interiørgenstande, så er de det også her. Det giver en æstetisk harmoni og skaber inspiration til hvordan kunden kan gøre med sine egne møbler i hjemmet.

Der er forskellige ting, man skal tænke over, når man gerne vil have ompolstret et møbel, og det hjælper Julie også med at rådgive om.

– Man skal overveje møblets brug, især i forhold til valg af tekstiler: Kommer det til at stå i en mørk krog, eller får det lys, hvor farverne kan falme med tiden?

Hvordan skal det bruges – er det en stol, som sjældent anvendes, eller sidder man på den hver dag?

Derudover er det en god idé at få stofprøver med hjem, så man kan se, hvordan farver og mønstre tager sig ud sammen med de ting, som møblet skal stå sammen med, så man sikrer sig, at man rammer den stil og stemning, man ønsker, siger Julie om de ting, hun beder sine kunder overveje.

Foruden at lave bestillinger fra privatpersoner tager Julie også imod ordrer fra erhvervslivet, og hun syr gardiner og puder og hjælper designere, som eksempelvis duoen Ahm & Lund, når de skal have udviklet prototyper.

– Det er her, jeg som fagperson virkelig får lov at bruge min viden om materialer og bliver udfordret som håndværker. Med prototyper er alting mere i proces, og jeg skal teste mange flere ting af, end jeg skal, når jeg åbner møbler op, jeg allerede kender.

Der kan dog godt dukke overraskelser op, selvom det er et kendt design, Julie har i hænderne.

– Engang raslede det ud af en lænestol med gamle svenske mønter. Jeg har fundet børnetegninger og konfetti. For nylig fik jeg en stol ind fra en vuggestue, hvor der lå en mønt med Pippi Langstrømpe på den ene side og et dødningehoved på den anden side, sammen med et lille flag og en masse sand. Møblerne har altid en historie med fra der, hvor de har boet.