
Husker du, hvor kiksede væggene var i 90'erne?
Eller savner du ligefrem at male med svamp? Er din favoritstil måske 60'ernes kolonihavemønstre? Se 70 års malemode på 70 sekunders video her.
AfMette Nexmand
Savsmuldstapet kørt over med svampemaling
På BO BEDREs digitale redaktion er vi enige om, at 90'ernes okkergule, koboltblå og okseblodsrøde vægge nok var de mest kiksede. Og det blev bestemt ikke bedre af, at man efterlignede sydlandske mures patinerede look ved at male med svamp. Der var intet provencalsk over et savsmuldstapet kørt over med svamp og orange maling.
Men når vi så er færdige med at mobbe 90'erne, bør vi nok huske, at dengang var vi overbeviste om vores gode smag – og havde til gengæld et horn i siden på 70'ernes hessiantapeter.