Giv dit hjem kant med et kig på tværs af etager

Hvis du har et hjem i flere etager, skal du se med. Vi har samlet 7 spændende måder at udnytte etagerne på.

Få mere spændende rum med kig på tværs af etager

Når arkitekten arbejder med højden i en bolig, kan der skabes nogle helt særlige rum. Boliger med højt til loftet kan have spændende udkigspunkter, hemse, gangbroer og meget mere. Her er 7 fantastiske boliger, der har kig på tværs af etager.

© Pia Enghild, Andreas Mikkel Hansen og Christina Kayser Onsgaard

Udvidet horisont

Træhuset, som arkitekt Lars Bo Poulsen har tegnet, ligger i idylliske omgivelser, hvor det store vinduesparti i køkkenalrummet lukker skoven indenfor.

En særlig detalje er det direkte kig fra køkkenet til terrassen på førstesalen, der udvider horisonten. Fra spisebordet får man nemlig ekstra meget himmel at se.

Se mere hos Danske Boligarkitekter.

© Pia Enghild, Andreas Mikkel Hansen og Christina Kayser Onsgaard

Endevæg i glas

Boligen, som arkitekt Jesper Korf har stået for, har en facade, som består af et stort glasparti.

Glaspartiet lukker en masse lys ind og skaber forbindelse mellem de to etager. Om man befinder sig i underetagen, på gangbroen eller på førstesalen, er den skønne udsigt sikret. Facaden, der vender ud mod haven, tilbyder desuden havudsigt.

Se mere hos Danske Boligarkitekter.

© Pia Enghild, Andreas Mikkel Hansen og Christina Kayser Onsgaard

Brud i betonvæggen

Den hårde og robuste betonvæg brydes op af et vindue, der sikrer lys til køkkenalrummet. Vinduet skaber luftighed i bygningen, som er tegnet af arkitekt Sophus Søbye.

Skydedør og vægge i krydsfiner giver desuden lethed til de tungere materialer såsom beton og listeloft.

Se mere hos Danske Boligarkitekter.

© Pia Enghild, Andreas Mikkel Hansen og Christina Kayser Onsgaard

Æstetisk gangbro

Det store, åbne og høje rum, der udgør entréen, udnyttes perfekt med gangbroen, som forbinder førstesalens forældre- og børneafdelingen.

En lækker detalje, i hjemmet tegnet af arkitekt Jesper Korf, er at gangbroens rækværk er i glas. På den måde videreførers det lyse og lette udtryk fra entréens høje glasparti til resten af rummet.

Se mere hos Danske Boligarkitekter.

© Pia Enghild, Andreas Mikkel Hansen og Christina Kayser Onsgaard

Tilbagetrukket kontorplads

I den åbne stue, i hjemmet tegnet af arkitekt Uffe Topsøe-Jensen, er højden fuldt udnyttet i form af en indbygget hems.

Hemsen byder på en tilbagetrukket kontorplads med en smart indbygget bogreol, der strækker sig ud i rummet. Fra kontorpladsen har man direkte udsyn til stuen og til de stemningsfulde saksespær i ubehandlet fyrretræ.

Se mere hos Danske Boligarkitekter.

© Pia Enghild, Andreas Mikkel Hansen og Christina Kayser Onsgaard

Kig til førstesal

Det ombyggede meningshus, som arkitekt Claus Reinholt står bag, har et stort og velindrettet køkkenalrum.

Her er både køkken, spiseplads og sofahjørne. Et karakteristisk element fra det gamle byggeri er blevet udnyttet ved at installere glasvægge i buegangene ved balkonen. Dermed er der frit kig til førstesalen, hvor der er forældre-soveværelse og badeværelse.

Se mere hos Danske Boligarkitekter.

© Pia Enghild, Andreas Mikkel Hansen og Christina Kayser Onsgaard

Birketræ rykker ind

Fra boligens stueetage er der skabt en minimalistisk trappe, der leder op til førstesalen.

Det høje loft i boligen, som er tegnet af Rasmus Skaarup, har gjort det muligt at placere et birketræ, der byder velkommen i den store hall. Synet af birketræet kan også nydes fra hjemmets førstesal.

Se mere hos Danske Boligarkitekter.

Fakta om Danske BoligArkitekter

En arkitekt kan se muligheder i dit hus, du måske ikke selv ser. Danske BoligArkitekter er en sammenslutning af arkitekter, der har særlig erfaring med byggeprojekter for private boligejere. Find inspiration blandt hundredvis af om-, tilbygninger og nybyggerier, og find netop den arkitekt, der passer til dit byggeprojekt.

Se mere hos Danske BoligArkitekter.dk.

Danske Boligarkitekter
© Danske Boligarkitekter