© Peter Hansen, Legende børn på Enghave Plads, 1908

100.000 nye træer venter på at blive adopteret af DIG

Der fældes mange træer i København, men hvis borgerne hjælper med at passe nye skud, er der en grøn fremtid. Læs fx om Keld Anthony, der genoplivede det gamle kastanjetræ fra Enghave Plads.

Når der bygges og renoveres i en storby som København, går det ud over træerne. Det har betydet et farvel til mange gamle træer, og i nogle tilfælde har borgerne nærmest lænket sig til stammerne i protest over dødsdommene.
Det gjaldt for eksempel i 2011, da det 114 år gamle kastanjetræ på Enghave Plads måtte fældes til fordel for metrobyggeriet. Aktivister forsøgte til det sidste at forhindre motorsaven, men der var ikke noget at gøre, og Metroselskabet gjorde kort proces en tidlig oktober-morgen.

Læs også: Fremtidens badetøj, hvis miljøet ikke reddes

Det er almen viden, at træer giver et bedre miljø i storbyer. Ikke kun visuelt og følelsesmæssigt, men også helt konkret, fordi træer filtrerer CO2-udslip og fungerer som byernes 'lunger'.
I det store byudviklingsprojekt i Nordhavn er der således også tænkt meget over træers betydning. Området omkring Jernvej bliver for eksempel beriget med træer, som tiltrækker sommerfugle og insekter og på den måde sikrer en grønnere fremtid.

Keld Anthony våger over sine små kastanjetræer i baggården på Vesterbro. De er skudt frem fra de kastanjer, han stjal fra Enghave Plads, før det 114-årige kastanjetræ blev fældet af Metroselskabet i 2011. Foto: Vesterbro-Nyt

Adoption af nye træer i København

Træer sætter sindene i kog, også på Københavns rådhus, hvor de radikale til budgetforhandlingerne her i efteråret vil kæmpe for ekstra midler til flere bytræer. I forvejen har kommunen vedtaget en ti-års-plan med 100.000 nye skud, men det er dyrt at passe dem, så de vokser rigtigt op.
Derfor foreslår de radikale i følge Politiken, at borgerne skal være med til adoptere små træer. De radikale vil afsætte 3 millioner kroner til, at 400 træer – som en begyndelse – skal i pleje hos borgere med grønne fingre. Ordningen fungerer allerede med planter og hedder 'partnerskabsplanter', og den udvides nu til også at omfatte træer.

  • Med partnerskabstræer kan vi få mange flere træer for pengene, og borgerne får medejerskab på byrummet. Vi ved, at et grønt byliv er noget af det, som københavnerne efterspørger, og vi ser en klar værdi i flere træer, siger gruppeformand for de radikale, Tommy Petersen, til Politiken.

Læs også: BIG bygger vintersauna på Islands Brygge

Når et træ har levet mere end 100 år i byen, er det vokset sammen med den urbane ånd og beboernes selvforståelse. Kastanjetræet på Enghave Plads har set lidt af hvert, fra det blev plantet i slutningen af 1800-tallets romantiske optimisme, til i dag, hvor Vesterbro er et af de mest innovative og rå kvarterer. En af Vesterbros ældre beboere, Keld Anthony, kunne ikke holde ud af se det gamle træ forsvinde fra den ene dag til den anden, så han sneg sig ned på pladsen og huggede fire kastanjer, som han plantede i sin egen baggård. Til Vesterbro-Nyt fortalte han sidste år, at de fire 'lømler' nu er vokset så meget op, at de kan plantes ud igen. Keld håber, at Metroselskabet vil tage imod mindst et af de små træer og genplante det på Enghave Plads, så træets ånd består. Selskabet har vist ikke svaret på den anmodning, men træerne vokser stadig under Kelds varetægt.

Eksemplet viser borgernes kærlighed til træer og viljen til et grønt byliv. Hvis det radikale forslag godkendes til anden runde af budgetforhandlingerne i oktober, behøver folk som Keld Anthony ikke længere at udvise civil ulydighed for at fremme træer i byen.

På Jernvej i Nordhavn skal der plantes en lang række nye træer som del af det gigantiske byudviklingsprojekt. Træer og buske, som tiltrækker sommerfugle og insekter prioriteres. Foto: byoghavn.dk