© Pixabay

BREVKASSE Hvad er den mest optimale rumfordeling?

Ejerlejlighedens værelser skal omrokeres – men hvordan? BO BEDREs indretningsarkitekt giver sit bud.

Kære Lene

Tillykke med jeres nye, kommende bolig. Der er gavmildt med lys og plads og især stue/alrum virker rigtig interessant med de små uregelmæssigheder som teknikrum og entreens garderobe skaber. Det giver lidt kant som nybyggeri ellers godt kan mangle.
Den enkleste måde at få indrettet et bedre voksensoveværelse til jer, vil uden tvivl være at flytte jer om på værelsesgangen, så I også kommer tættere på badeværelset.
Slå værelse og depotrum sammen ved at flytte adgangen til depotrummet ind i værelset og udnytte det til jeres garderoberum. Det vil koste jer en blænding af døren fra gangen og et nyt dørhul imellem værelse og depot.

Det giver jer 5 stk. garderobeskabe og mulighed for hylder på de andre to vægge.
Det eksisterende master bedroom kan I indrette til arbejdsværelse/ gæsterum/ ekstra lille stue. Blænd den eksisterende dør til stuen og lav i stedet for en bredere åbning placeret ved facaden, gerne som skydedør, der løber på værelsessiden. Når den ekst. dør blændes, bliver der plads til yderligere to garderobeskabe i værelset.
Ændringen giver jer dels et super fint kik fra stuen til værelsets facade og lyset herfra og dels får I en længere og bedre møblerbar væg i stuen. I kan som foreslået på tegningen placere et langt lavt møbel her, en TV- konsol hvor der også er plads til lampe osv. I hjørnet ved teknikrummet kan I placere jeres reoler enten på én væg eller på begge, afhængigt af behov for hyldemeter.

Mange hilsener Lone

Før billede

© Lone Barslund

Efter billede

© Lone Barslund