
Dansk designer indgår tæppe-samarbejde med Fritz Hansen
Se Cecilie Manzs ekstravagante tæpper her.
AfCamilla Bofill
Design tæpper med eksklusive tekstiler
For første gang har Cecilie Manz designet tæpper for Fritz Hansen, og det er endt ud i fire designs i samarbejde med cc-tapis, som ligger i Milano og vægter miljøet, innovation og kulturen i håndværket højt.
I harmoni med det klassiske og ikoniske
Samarbejdet mellem cc-tapis og Cecilie Manz går hånd i hånd med Fritz Hansen eget mantra, hvor passion for skønhed, kvalitet og håndværk er drivkraften bag det verdenskendte danske brand.
Tæpperne omfavner den samme moderne, nordiske livsstil, som Fritz Hansen har, hvorfor det ene tæppe i kollektionen er i afdæmpede neutrale toner.
Intense farver der skaber glæde
– Jeg elsker at arbejde med farver. Det føles nærmest sundt, nok fordi det er forbundet med stor glæde, fortæller Cecilie Manz.
I kollektionen er de små tæpper i intense farvesammensætninger, som står godt alene og kan give et særpræg til hele rummet.
Selve materialet er uld, hvilket giver tæpperne en dybde og variation i deres udtryk, som giver en tredimensionel effekt.
Tæpperne er håndluftet i Indien
Hvert enkelt tæppe er håndluftet i Indien, og er indfarvet med syrefri farve, hvilket bevidner om en bevaring af det gode og solide håndværk der er i håndlavede tæppe.
I selskab med Arne Jacobsen og Hans J. Wegner
Cecilie Manz anses for at være en af de førende danske designere i sin generation, og har i flere år designet en række møbler, accessories og lamper sammen med Fritz Hansen.
Manz er i et fornemt selskab med nogle af de største danske designere i historien, som Fritz Hansen også har samarbejde med. Tilfælles har de en en dansk forkærlighed for holdbare materialer og sublimt håndværk.