6 nordiske tæpper der samler rummet
Gulvtæpper er en god måde at definere et rum, hvor der gennem farver og mønstre kan skabes en følelse af sammenhæng i rummet.
Af — 17. oktober 2018Raining Circle
Tæppet er vævet i 80 procent uld i et design inspireret af de geometriske former fra Art Deco og de simple linjer og materialer fra 1970'erne. Tæppet formår at være detaljerigt og i et distinktivt design, mens det er passende til enhver indretning.
L: 240 cm., B: 170 cm., 4.999 kr., Woud
Cheetah Deep Saffron
Inspireret af indiske eventyr og det store dyrerige er det garanteret, at det store tæppe vil være en ren showstopper. Tæppet er tuftet i hånden i 100 procent viskose, der giver et blødt og organisk udtryk.
B: 180 cm., L: 270 cm., €1890, Layered
Raw Rug
Tæppet fra Hay har en rå og industriel stil, der bliver opvejet af den bløde uld og de lange frynser. Tæppet er tæt tuftet, hvilket giver et blødt udtryk rent visuelt.
B: 140 cm., L: 200 cm., 3.999 kr., Hay
The Moor
Tæppet er holdt i rene linjer med fokus på former, farver og tekstur. Det er skabt med det formål at samle rummet og give en form for nærhed i indretningen. Tæppet drager inspiration fra ædelstene, hvorfor der er et strejf af glimmer i teksturen.
L: 240cm., W:170 cm., All The Way To Paris, &tradition
Merge Kelim Rug
Merge Kelim tæppet kombinerer det traditionelle kelim-håndværk med Ferm Livings stærke designsprog med geometriske former og utrolige farveblokke. Hvert tæppe er håndlavet, og uldgarnet er håndfarvet, så hvert eneste tæpper fremstår unikt og personligt.
B: 140 cm., L: 200 cm., 1.799 kr., Ferm Living
Ply Rug
Muutos tæpper drager inspiration fra traditionelle vævningstraditioner, hvilket ses i tæppets fladvævede design. Det resulteter i et utroligt slidstærkt tæppe, der nemt klarer hverdagen. Tæppet er lavet i 100 procent uld, der giver varme og hygge til ethvert rum.
B: 85 cm., L: 140 cm., Margrethe Odgaard, Muuto