7 bæredygtige items til stuen

Der er mange kreative veje til en mere bæredygtig indretning. Her får du 7 stilrene items i miljøvenlige toner.

En bæredygtig fremtid

I design- og boligbrancen forsøger arkitekter, designere og kunstnere over hele verden at finde løsninger til en fremtid med mere bæredygtigt interiør. Her præsenterer vi dig for forskellige eksempler på design, der er produceret bæredygtigt.

Vintage bordlamper
© Interioer & Genbrug

Vintage bordlampe

Konceptet bag shoppen Interiør og Genbrug går ud på at genanvende tidligere brugte lamper ved at istandsætte dem og derefter sælge dem. På hjemmesiden kan du selv sammensætte lampeskærm og lampefod, som du vil. Derved får du din helt egen unikke lampe.

Blå vintage bordlampefod, 275 kr., Interiør og Genbrug.

Wilson bæredygtig sofa fra Sofacompany

(Næsten) 100% bæredygtig sofa fra Sofacompany. Wilson er gennemtænkt fra inderst til yderst ud fra en bæredygtig vision.

© Sofacompany

(Næsten) 100% bæredygtig sofa

Sofacompanys nye sofa Wilson er virksomhedens første sofa, der er bæredygtig fra inderst til yderst. Sofaen har været under udvikling i mere end halvandet år med omfattende tests af blandt andet hyndefyld og tekstiler, før det endelige design og de enkelte materialeleverandører var fundet. Alt fra tekstil, hyndefyld, træ, lak, samling og pakning er tænkt i bæredygtighed, og så til en pris, hvor de fleste kan være med.

Wilson lanceres i løbet af 2022.

Bæredygtig skammel
© Normann Copenhagen

100% genbrugsplast

Bit skamlen er et multifunktionelt møbel, som både kan bruges som piedestal til en smuk blomsterdekoration, som sidebord til lampen eller som skammel til den ekstra gæst.

Møblets pixelerede overflade består af små stykker af 100% genbrugsplast fra industri og husholdning. En særlig metode, hvor plastikfragmenter opvarmes til smeltepunktet ved 120 grader, muliggør at genbruge og omsmelte materialet et utal af gange uden at ændre på dets egenskaber.

Resultatet er blevet disse smukke skamler, som fås i fire forskellige farver.

Bit skammel, 1.449 kr., Normann Copenhagen.

Miljøvenligt stuebord
© Takt

Et transportabelt stuebord

Den danske møbelvirksomhed Takt ønsker, at deres produkters kvalitet og design skal stemme overens med en bæredygtig fremstilling. Derfor har de skabt deres 'Sling Coffee Table' i solid egetræ. Bordet er FSC®-certificeret, hvilket vil sige, at den skov, hvorfra træet kommer, lever op til de miljøvenlige krav.

Takts princip lyder på, at produkterne skal kunne transporteres i flade pakker, således at der kan transporteres op til 5 til 7 gange så mange varer under én fragt og dermed udlede mindre C02.

Sling Coffee Table, 3.295 kr., Takt.

Kay Bojesens jubilæumsabe
© Kay Bojesen Denmark

Kay Bojesen-abe i ny form

Kay Bojesen-aben er at finde i mange danske hjem, og er et klassisk boligtilbehør at give i for eksempel studentergave. I anledning af den ikoniske abes 70 års jubilæum, har Kay Bojesen designet en ny abe. Den nye abe er produceret af mindre stykker frasorteret træ i fem forskellige træsorter, som ellers ville være gået til spilde. Tilsammen giver træsorterne designet en smuk mosaikeffekt. Bæredygtigt, når det er bedst!

Abe Reworked jubilæum, 1.195 kr., Kay Bojesen.

Bæredygtigt bambustæppe
© Rug Solid

Bambus gulvtæppe

Bambus kan være et godt alternativ til silke, da bambusplanten ikke skal have særlig meget vand, ingen gødning eller pesticider, og så er det 100% bionedbrydeligt.
Selvom tæppet her er lavet af bambusplante, er det ligeså blødt som silke og har et fantastisk velour-look. Tæppet fås i forskellige størrelser og nuancer.

Illusion, Jade, 4.999 kr., Rug Solid.

Bæredygtig lædersofa
© Make

Lænestol med skammel

Denne bæredygtige 'Primetime' lænestol er designet af den internationalt anerkendte arkitekt, Tom Stepp. Materialet er af anilin læder, som har modtaget Svanemærket. Det er miljøvenligt, kromfrit, og der er kun brugt vandbaseret farve.

Primetime, 27.990 kr., Make.