Her er vasken i centrum
Få inspiration til at sætte dit eget præg på badeværelset med en eksklusiv vask, der tiltrækker sig opmærksomhed.
AfI et af Skanderborgs nyere villaområder ligger dette enkle og minimalistiske bad, som ejerne bl.a. har opdateret med en eksklusiv vask designet af brdr. Bouroullec. Med sine organiske former og flere plateauer tilfører den rummet personlighed og tiltrækker sig opmærksomhed.
Badeværelset er på ca. 10 m2 og helt enkelt som i de fleste nybyggede huse. På vægge er der hvide fliser fra Villeroy & Boch. Gulv og bordplade er i sort granit. Det væghængte toilet er Duravit Starck 3 med Pressalit-toiletsæde, ovenover trykplade i glas fra Viega. Skammel fra Muubs.
Axor Bouroullecs smukke vask og Axor Bouroullec 1-grebs armatur med høj tud, begge dele er fra Hansgrohe. Kosmetikspejl er også Axor Bouroullec fra Hansgrohe. Badekarret er Duravits Starck 3. Kay Bojesens Abe hænger ned fra en lille Axor Bouroullec-hylde fra Hansgrohe. Herpå står en stribet kurv fra Søstrene Grene og en lille taske fra House Doctor.
Gæstebadet er også blevet ekviperet med Axor Bouroullecs smukke vask og Axor Bouroullec 1-grebs armatur med høj tud, begge dele fra Hansgrohe. Vægspot, Matrix Uno, er fra Flash Light.
Brusersæt er Raindance Air Select fra Hansgrohe.
En ældre Johan Richter-plakat med grafik af Finn Hjernøe skabt til en udstilling på Musikhuset Aarhus/Aarhus Rådhus/ Dansk Arkitektur Center skaber farve og liv i badet.