6 praktiske vasketøjskurve

Vasketøj er og forbliver kedeligt. Men med den rette vasketøjskurv kan du gøre det pænere at se på, og samtidig en smule lettere at have med at gøre.

Vipp Vasketøjskurv
© Vipp

Luksusudgaven

Vipp har tænkt over hver en lille detalje, da de designede denne praktiske og elegante vasketøjskurv. Der er lavet små huller i låget, som sikrer god luftcirkulation til vasketøjet, inderposen er opdelt i to sektioner, så man let kan sortere vasketøjet, og der er hjul på, så man uden problemer kan flytte vasketøjskurven, selvom den er fyldt til renden.

Vasketøjskurv, 3.799 kr., Vipp.

© Hübsch

Den elegante

Elegant og neutral vasketøjskurv fra Hübsch, som passer ind i ethvert hjem. Kombinationen er det lysegrå stof og de lyse bambuskanter er smuk og gennemført og gør vasketøjskurven velegnet til at stå i både soveværelset, på badeværelset eller måske i bryggerset. Vasketøjskurven er tilmed praktisk, fordi den er opdelt i to rum, så man kan sortere sit vasketøj.

Hübsch Vasketøjskurv, 1.299 kr., fundet hos Unoliving.

Håndlavede vasketøjskurve fra Ellos
© Ellos

Håndlavet vasketøjskurv

Brug disse smukke fletkurve som vasketøjskurve. De er håndflettede af halm og plast og lavet af kvinder i landsbyer omkring byen Thies i Senegal. Hver kurv har sit eget særpræg og sin egen historie, og de vil uden tvivl tilføre noget personlighed til din indretning. Kurvene fås i forskellige størrelser, så du har mulighed for at sortere dit vasketøj i de forskellige kurve.

Kurv Ngor Mellem, 749 kr., Ellos - køb den her.

Vintage vasketøjskurv fra ferm LIVING
© ferm LIVING

Moderne møder vintage

Flot vasketøjskurv fra Ferm Living med et stativ af pulverlakeret metal og naturligt kanvasstof, som formår at forene fortid og nutid. Simple messingnitter og en naturlig lædersnor holder sammen på vasketøjskurven, som i det hele taget emmer af renhed og enkelthed.

Herman vasketøjskurv, 999 kr., fundet hos Magasin - køb den her.

Opbevaringsspand eller skammel
© Omnioutil

Japansk spand som kan bruges til alt

Disse smukke spande i hård plast og bredt rillemønster kan med deres enkle design bruges til nærmest alt form for opbevaring, og de kan tilmed bruges som skammel. Spandene er fra det japanske brand Omnioutil. Ordet omnioutil betyder “anvendeligt til alt,” hvilket er afgørende i den japanske indretningsstil, da de bor meget småt. Kombiner et par spande i forskellige størrelser og brug dem som vasketøjskurve. Det enkle og stilrene design tillader dig at have dem stående overalt i dit hjem.

Omnioutil Japansk spand 8 L, 189,95 kr., fundet hos Bahne - køb den her.

Smukke vasketøjskurve i bambus fra House Doctor
© House Doctor

Den rene bambusdrøm

Fine vasketøjskurve i bambus fra House Doctor. Det lyse bambus bidrager med varme og personlighed til din indretning og vil pynte på såvel badeværelset som i soveværelset eller bryggerset. Vasketøjskurvene kan rumme masser af vasketøj, og køber du to, kan du tilmed sortere vasketøjet undervejs.

Chaka vasketøjskurv fra House Doctor, 1650 kr. for sættet, fundet hos Magasin - køb dem her.