Familien Skaarups nye kælderbadeværelse begyndte med en stikkontakt i stuen. For da fruen i huset krævede en ny lampe (og stik til den) i spisestuen, skulle ledningerne ned i det slidte 1970’er-bade- værelse i kælderen. Murermestervillaens levn fra fortiden - komplet med grønne fliser, saunabrædder på det forsænkede loft og hjemmelavet rørføring. En tidslomme. Og en vandskade, der bare ventede på at ske.
- Når nu vi alligevel skulle i gang med at ordne el hernede, så kunne jeg lige så godt lave det bad i stand. Vi døjede med to bittesmå badeværelser ovenpå og manglede et større rum, der også kunne fungere praktisk til vasketøj og den slags. Samtidigt ville vi gerne have et lækkert bad, hvor man får en god oplevelse, siger Rasmus Skaarup, der selv er arkitekt og medlem af Danske Boligarkitekter.
Selve placeringen af kælderbadet fejlede ikke noget - i et hjørnerum med lysindfald fra vinduer i to sider og tæt ved udgangen til haven, til når der skal hænges vasketøj ud. Men det krævede et større udgravningsarbejde, hvis han skulle få en rummelig ståhøjde og plads til rørføring, varme i gulvet og det indvendige dræn, som holder kælderbadet fugtfrit.
- Det tog seks måneder, inklusive understøbningen i beton, der skulle holde huset, når nu vi gravede ud til fundamentet. Vi gjorde det selv, jeg og børnene, og fik i alt kørt to containere med jord væk, fortæller han.
Begge dele afgørende for, at kælderbadet kunne leve op til standarden, og få det præg af lækkert velværerum, hvor man nyder et langt karbad med musik i højtaleren. Og det er en udfordring, når badet ligger i en rodet kælder og fungerer som familiens vaskerum. Løsningen blev et indbygget vaskemaskine og en vasketøjsskakt, der fører snavsetøjet direkte fra værelserne på førstesalen ned til skabet med vaskemaskinen.
- Rummet er i virkeligheden ret bredt, og så kan det hurtigt komme til at se komisk ud med badet, vasken og wc’et, der står og råber til hinanden fra hver sit hjørne. Det handlede om at gøre rummet mindre, og det gjorde jeg ved, at badekarret og bruseren er bygget op, som om de er gravet ind i væggen, fortæller Rasmus Skaarup.
Fliserne markerer overgangen mellem rummets forskellige zoner. En mosaik af små naturfarvede horisontale fliser på gulv og mur i opholdsdelen og de klassiske hvide rektangulære fliser i badene.
- Jeg prøvede at slippe afsted med at bruge så få materialer som muligt, for rummet kan lynhurtigt blive rodet til, siger Rasmus Skaarup.
Og det fungerer. Rummet virker både varmt, intimt og med lige præcis det anstrøg af velværelse, som familien drømte om.
Foto:
Alle fliserne er fundet hos Starck. En enkel træbænk fra Interiør Huset i Hørsholm giver varme til rummet. Flasken er fra House Doctor.
