Arkitektens velværelse

Manden i huset, der er arkitekt, gik en tur i kælderen med sin skovl og gik i gang med at grave ud til familiens nye kælderbad.

Arkitektens velværelse
© Christina Kayser Onsgaard

Familien Skaarups nye kælderbadeværelse begyndte med en stikkontakt i stuen. For da fruen i huset krævede en ny lampe (og stik til den) i spisestuen, skulle ledningerne ned i det slidte 1970’er-bade- værelse i kælderen. Murermestervillaens levn fra fortiden - komplet med grønne fliser, saunabrædder på det forsænkede loft og hjemmelavet rørføring. En tidslomme. Og en vandskade, der bare ventede på at ske.

  • Når nu vi alligevel skulle i gang med at ordne el hernede, så kunne jeg lige så godt lave det bad i stand. Vi døjede med to bittesmå badeværelser ovenpå og manglede et større rum, der også kunne fungere praktisk til vasketøj og den slags. Samtidigt ville vi gerne have et lækkert bad, hvor man får en god oplevelse, siger Rasmus Skaarup, der selv er arkitekt og medlem af Danske Boligarkitekter.

Selve placeringen af kælderbadet fejlede ikke noget - i et hjørnerum med lysindfald fra vinduer i to sider og tæt ved udgangen til haven, til når der skal hænges vasketøj ud. Men det krævede et større udgravningsarbejde, hvis han skulle få en rummelig ståhøjde og plads til rørføring, varme i gulvet og det indvendige dræn, som holder kælderbadet fugtfrit.

  • Det tog seks måneder, inklusive understøbningen i beton, der skulle holde huset, når nu vi gravede ud til fundamentet. Vi gjorde det selv, jeg og børnene, og fik i alt kørt to containere med jord væk, fortæller han.

Begge dele afgørende for, at kælderbadet kunne leve op til standarden, og få det præg af lækkert velværerum, hvor man nyder et langt karbad med musik i højtaleren. Og det er en udfordring, når badet ligger i en rodet kælder og fungerer som familiens vaskerum. Løsningen blev et indbygget vaskemaskine og en vasketøjsskakt, der fører snavsetøjet direkte fra værelserne på førstesalen ned til skabet med vaskemaskinen.

  • Rummet er i virkeligheden ret bredt, og så kan det hurtigt komme til at se komisk ud med badet, vasken og wc’et, der står og råber til hinanden fra hver sit hjørne. Det handlede om at gøre rummet mindre, og det gjorde jeg ved, at badekarret og bruseren er bygget op, som om de er gravet ind i væggen, fortæller Rasmus Skaarup.

Fliserne markerer overgangen mellem rummets forskellige zoner. En mosaik af små naturfarvede horisontale fliser på gulv og mur i opholdsdelen og de klassiske hvide rektangulære fliser i badene.

  • Jeg prøvede at slippe afsted med at bruge så få materialer som muligt, for rummet kan lynhurtigt blive rodet til, siger Rasmus Skaarup.

Og det fungerer. Rummet virker både varmt, intimt og med lige præcis det anstrøg af velværelse, som familien drømte om.

Foto:
Alle fliserne er fundet hos Starck. En enkel træbænk fra Interiør Huset i Hørsholm giver varme til rummet. Flasken er fra House Doctor.

© Christina Kayser Onsgaard

Ved badekarret er der lavet indbyggede hylder til sæbe, duftlys og radio, der gør karbadene ekstra hyggelige - og lange. Sæber mv. fra Karmameju, radio fra Tivoli Audio.

© Christina Kayser Onsgaard

Rasmus Skaarup er vild med armaturer fra Vola.

© Christina Kayser Onsgaard

Vaskemaskinen har fået plads i en lille niche. Vasketøjet falder ned gennem skakten bag lågen. Vil du også have en skakt, skal den tænkes tidligt, da det er et stort arbejde at få den eftermonteret.

Arkitektens råd til kælderbadeværelser
© Christina Kayser Onsgaard

✱ Tænk over placeringen: der må gerne være mulighed for dagslys. Det at forære sig selv et vindue, betyder mere, end man tror.

✱ En ting, du ikke kan ændre på, er højden på husets kloak. Placeringen af den er det afgørende punkt for, hvad du har af muligheder. Spildevandet skal kunne løbe nedad. Så må orienteringen af lys nødvendigvis komme i anden række.

✱ Det sidste, du må spare på i dit kælderbad, er gulvet. Få gravet ud til den gulvvarme, der vil gøre det til en fornøjelse at stå ud af badet på et lunt gulv.

✱ Al indvendig isolering, brædder, gips, mineralplader, stål er et no go og frarådes fra alle professionelle sider. Skimmel gror på alt. ALT.

✱ Et indvendigt omfangsdræn eller et udvendigt, som er dyrere, er din bedste forebyggelse mod, at du får fugt og vand i kælderen. Hvilken af løsningerne, der egner sig bedst til dit hus, kommer an på en lang række forhold omkring både hus og grundens placering. Det er ikke mureren, som er eksperten på området, og du gør klogt i at tale med en geotekniker eller ingeniør om det. Se flere gode råd og regler og lovkrav om ombygning af kældere på bolius.dk.

Sådan gjorde Rasmus Skaarup

Der er gravet 80 cm ud for at gøre plads til indvendigt dræn under murværket mod haven og ekstra understøttelse af murene. Han valgte indvendigt dræn, på grund af husets placering på grunden og jordens beskaffenhed, der er en fortsættelse af det oprindelige indvendige dræn på resten af huset. Udvendigt dræn ville være bedre, men urimeligt dyrt, da der egentlig ikke er fugtproblemer. Murene er ikke isoleret yderligere, så for at kompensere for varmetab er der lagt varmeslanger i gulvet. Murene er pudset op med Vandex, der holder vand og fugt ude. I væggen med badet er der plads til en vaskemaskine under tøjskakten, der leder snavsetøj fra førstesalen til kælderen. Rasmus Skaarup er arkitekt MAA, se 2r-arkitekter.dk

Fakta om danske boligarkitekter

Denne boligreportage er blevet til i samarbejde med Danske BoligArkitekter. Gå på opdagelse blandt de flere hundrede projekter, der alle er beskrevet og illustreret på danskeboligarkitekter.dk. Danske BoligArkitekter er en ordning med flere end 100 selvstændige arkitekter over hele landet, der alle har dokumenteret erfaring fra byggeprojekter for private boligejere. Medlemmerne er uddannet indenfor energioptimering af boliger eller kan dokumentere en tilsvarende viden. Alle medlemmer er dækket af Danske BoligArkitekters særlige ansvarsforsikring, der også dækker rådgiveransvar, selvom arkitekten lukker sin virksomhed. Læs mere om Danske Boligarkitekter, og se flere boliger, på www.danskeboligarkitekter.dk.