6 forskellige udendørs brusebade
En udebruser er en ren luksus at have. Især i sommerhuset er det meget populært. Måske du selv skal have installeret en?
Bad under åben himmel
Et brusebad i den friske luft sætter gang i dine sanser. Især i sommerhuset, hvor du bruger mange timer udenfor og har masser af tid, er en udebruser ren luksus.
Bliv inspireret af arkitekternes indretning af udebrusere her.
Luksus til de voksne
Etabler en udebruser i forbindelse med badeværelset eller soveværelset i forældreafdelingen. Det er ren wellness-luksus for de voksne.
Det har arkitekt Rasmus Bak gjort i dette nybyggede hus, hvor udebruseren er afskærmet af en væg med smukke trælister, der går igen som detaljer på facaden.
Se mere hos Danske Boligarkitekter.
Stemningsfyldt badekar
Både sommer og vinter bliver udebadet her brugt i arkitekt Rasmus Baks eget sommerhus. Han har nemlig trukket varmt vand ud og sat stemningen med hyggelige fakler. For også i de kolde måneder er det en fantastisk sanseoplevelse at bade udenfor.
Samtidig er udebadet stratetisk klogt placeret i forbindelse med badeværelset indenfor. På den måde er det let at komme ind under den rigtig bruser eller hente et glemt håndklæde, ligesom man med god samvittighed kan gå dryppende indefor.
Badekarret har Rasmus Bak købt på Lauritz.com, hvorefter han har malet og larkeret det for at matche vægfarven på badeværelset.
Se mere hos Danske Boligarkitekter.
Privatliv i parcelhuskvarteret
Bor du i et parcelhuskvarter med naboer meget tæt på, er det en god idé at sætte en afskærmning op foran udebadet. På den måde undgår du akavet øjenkontakt med naboen, mens du står under bruseren.
I forbindelse med ombygningen af et parcelhus fra 70'erne, lavede arkitekt Søren Sarup denne smukke og effektive afskærmning i lange trælister, der både i højde og bredde skjuler det hele.
Se mere hos Danske Boligarkitekter.