6 ting til badeværelset, der trender lige nu
Bliv guidet til seks sikre køb, der opgraderer dit badeværelse fra lækkert til delikat.
AfLækre detaljer, blanke overfalder, skønne dufte og elegant design. Det er essensen af Amace Scandinavia, der specialiserer sig i accessories til badeværelset. Den nye kollektion består af duftlys, opbevaringsæsker, spejle og dispensere i smukke materialer – og til priser, hvor alle kan være med. Produkterne på billedet koster fx fra 149 – 299 kr. Nærmeste forhandler oplyses hos Rikkitikki eller på tlf. 98572755.
Det smukke messingspejl fra Caravane er dekadent på den flotte måde. Det måler 80 cm i diam. og koster 2210 kr., Caravane. Nærmeste forhandler oplyses på tlf. 51812634.
Luv er designet af Cecilie Manz, der med serien for første gang designer bad-interiør. Feminint og markant på samme tid – man kan ikke andet end holde af designet. Serien består af møbler, vaske, badekar og spejl. Som på foto 49.650 kr., Duravit.
Kukker og anden opbevaring til vatpinde, øreringe, vat-rondeller og meget mere er nødvendige. Og hvorfor ikke gøre en dyd af nødvendigheden med disse fine låg-krukker? Fås i tre størrelser fra 750 kr., Kristina Dam.
En lækker badekåbe er prikken over i'et i en god badoplevelse. Her er et eksempel i kimono-inspireret stil i 100% økologisk dyrket bomuld. Fås også i rosa, sand og blå, 1099 kr., Rosenberg CPH.
Et godt makeup-spejl er et must på badeværelset – og gerne et, der som dette, kan vippe: Så kan man indstille det så det passer, uanset højde. 249 kr., Zone.