5 kreative måder du kan opbevare dine gamle magasiner på
Har du også alt for mange gamle magasiner liggende? Her får du inspiration til, hvordan du kan opbevare dem, så de bliver et kreativt og smukt element i dit hjem.
AfOpbevar dem i magasinholder
En måde at opbevare de kære magasiner på, er at lade dem stå på skrivebordet i en magasinholder. På denne måde skaber dine gamle magasiner et kreativt og elegant look i eksempelvis hjemmekontoret. Dette passer desuden perfekt ind i den nordiske stil.
Lad dem pynte på væggen
Lad dine magasiner hænge på væggen, hvor de her danner et æstetisk element i hjemmet. Dette kan eksempelvis være i spisestuen eller soveværelset.
Vil du vide mere om præcis disse magasinhylder? Så læs mere her: 7 moderne magasinholdere til stuen
Opbevar dem på gallerihylderne
Brug de klassiske hylder til andet end plakater og pynte genstande - udnyt hellere dine gamle magasiner, hvilket skaber et mere moderne og kreativt udtryk i hjemmet. Hav det eksempelvis i soveværelset, som vist på billedet.
Hæng dem på dine bøjler
Hvis du leder efter en anderledes opbevarings-måde - som især skiller sig ud fra mængden - er dette oplagt. Brug dine bøjler til andet end blot dit tøj. Lad dine magasiner hænge i bøjlerne, hvilket giver et æstetisk og anderledes look i eksempelvis soveværelset.
Du kan købe de klassiske bøjler hos Ikea
Lad dem hænge i læderstropper
Ved at hænge dine kære magasiner i læderstropper, vil de danne pynten på dine vægge - en smuk og alternativ måde at lade dine gamle magasiner blive nyttige på.
Du kan købe læderstropper hos byRavn.